Farum Skulpturpark 25-års fødselsdag blev sat smukt i ramme af Zanne Jahn.
Måneskin, Tyrene, Skyen, Vandvogteren og alle de andre skulpturer i Farum Skulpturpark er kunst i en målestok, som intet andet sted i Furesø kan matche.
Skulpturerne er resultatet af et besynderligt, forunderligt og vidunderligt forløb tilbage i 1999 med Kulturhusleder Zanne Jahn i centrum.
Hun satte ord på oplevelsen ved 25-års fødselsdagen
– Vi fik en uvurderlig gave, og hvis vi passer på den, kan den stå her i Farum i mange generationer endnu, sagde Zanne Jahn i sin tale.
Ingen kan fortælle historien sådan som Zanne Jahn. Så her er talen i sin helhed.
Utroligt at 25 år er gået.
Og hvordan startede så det hele.
Peter Brixtofte havde af en eller anden grund, forelsket sig i Israel, og jeg blev med meget kort varsel bedt om at tage til Israel, for at finde nogle kunstnere som kunne udstille i Farum kulturhus.
Alene, sagde jeg. Nej, det gør jeg ikke. Jeg vil have en fra kommunen med.
Det blev så arrangeret, at den daværende kulturudvalgsformand Henrik Jerger, skulle tage med til Israel.
På turen rundt i i Israel kom vi til kibbutzen, Stod Yam, som ligger syd for Haifa, tæt ved den romerske by Cæsarea, som ligger direkte ud til Middelhavet. Og her stiftede jeg for første gang bekendtskab med skulptøren Yael Artsi.
I foråret 1998 var jeg så på et kibbutzophold i Stod Yam. Yael Artsi og jeg skulle en tur til Elat, hvor hun havde deltaget i et symposium og hvor hun havde en skulptur, som skulle sættes på plads.
Jeg havde aldrig set og oplevet symposium før og var vældig imponeret. Da vi stod på stranden, talte vi om, at det kunne være spændende at lave et sådant symposium i Danmark.
Nærmere betegnet i Farum.
Det blev så mig, der skulle hjem og fremlægge det til Peter Brixtofte og byrådet.
Brixtofte havde altid sagt til mig, at hvis jeg havde en god ide, så skulle jeg bare komme med den.
Jeg fremlagde ideen, men jeg er sikker på, at han ikke anede, hvad jeg talte om og hvilket omfang det havde.
Han tænkte lidt over det, – og så sagde han.
Tror du der er stemmer i det? Og her kunne jeg så sige, at jeg var fuldstændigt overbevist om, at det var der.
Budget blev lagt og skulle godkendes i byrådet. Pludselig rejste Erik Christensen fra SF sig op og sagde at, han ikke kunne stemme for budgettet. Der blev stille i byrådssalen og Erik Christensen fortsatte:
Under en af posterne står der fortæring af kunstnere, og jeg kan ikke gå ind for kannibalisme.
Det lille ord blev rettet og budgettet gik igennem.
Så skulle kunstnerne findes.
Flere kunstnere blev inviteret til at sende modeller og de 8 kunstnere blev valgt.
Kemal Tufan fra Tyrkiet, Jun-Ichi Inoue fra Japan/Bornholm, Yael Artsi fra Israel
Pål Svensson fra Sverige, Tesuo Harada fra Japan/Paris, Cynthya Sah fra Hongkong,
Nicolas Bertoux fra Italien og Jesper Neergaard fra Danmark.
For det første var det vigtigt, at det var dygtige og anerkendte kunstnere og at deres kemi også passede sammen, da de skulle arbejde og leve sammen i 30 dage.
Så der var mange hensyn, der skulle tages med, da de 8 kunstner skulle arbejde og leve samme i 30 dage.
Kunstnerne kunne frit vælge, hvilken de sten de ville bruge til deres skulptur, og de måtte hver tage en assistent med.
300 tons granit og marmor fra Bornholm, Afrika, Italien, Indien,
Sverige og Frankrig kom fra Frihavnen, og under stort postyr ankom de til Farum.
Der måtte nedlægges et par luftledninger på hovedgaden og træer måttes fældes, inden blokkene var placeret på stedet, hvor kunstnernes arbejdspladser var etableret med kørerplader, telte, el, vand og borde og stole.
Et 150 m2 stort telt var blev rejst i parken, så kunstnerne kunne vise hvad de ellers formåede og disse medbragte værker var da også til salg.
Men teltes skulle også bruges til andre ting. Aftner hvor kunstnernes, hver især, fortalt deres historier om deres liv og kunst.
Musik og mange andre sjove ting fandt også vej til det store telt, hvor Tante Maren havde en livlig udskænkning af fadøl og meget mere.
Men at arrangere et symposium, er jo også så meget andet end sten og kunstnere.
Og med en garvet kunstner som Yael Artsi ved min side, et godt hold af kommunens folk, pedeller og gartnere, kulturhusets medarbejdere, kommunens skoler, en ihærdig borgmester, samt en engageret kulturudvalgsformand Hans Carl Nielsen, så skulle det jo nok gå.
Men en ting var sten, kunstnere, kørerplader, vand, telte, lys, men så var der også kraner til at vende skulpturerne, når kunstnerne skulle arbejde med den anden side af deres værk.
Men der var også mange andre ting, der trængte sig på.
PR, skilte, invitationer, plakater og et katalog var blot nogle af opgaverne
Hvor skal kunstnerne bo og hvor skal de spise?
Det blev det til frokost på Tante Maren og ophold på Bregnerød kro.
Den første uge af symposiet var stille og rolig. Ikke så mange havde fundet ud af, at noget helt unikt var ved at ske i Fredtofteparken i Farum. Men langsomt skete der noget. Når folk havde været forbi parken en gang, så måtte de forbi igen for at følge med.
Hvordan udvikler skulpturen sig i processen? Vi må se det næste! Og hvor er kunstnerne spændende at tale med, var blot nogle af de kommentere jeg hørte.
Og inden symposiet sluttede, havde omkring 80 tusinde besøgende været forbi for at følge med i processen.
Borgerne tog symposiet til sig, kunstnerne blev inviteret til vejfester og meget andet, og pressen begyndte at blive voldsomt interesseret i, hvad det nu var, der foregik og hvordan man kunne få verdenskendte kunstnere til Farum.
For det var verdenskunstnere, som var her.
Aviser og Tv-stationer, fra ind-og udland, ville vide mere. Og højdepunktet var nok, da direktøren Knud W Jensen fra Louisiana inviterer os alle til middag i langhuset på Louisiana.
Det blev til 30 uforglemmelige dage, som jeg tror, at ingen af os havde forudset.
Alle 8 kunstnere blev færdige til tiden. Trætte men glade kom vi til åbningsdagen og aldrig har der været så mange mennesker i parken, som på denne dag.
Det var en meget stolt borgmester, som gik på talerstolen. Ambassadører fra kunstnernes hjemlande var inviteret, der var taler, musik, dans, og rig udskænkning af vin.
En festdag af de helt store.
Året efter blev Farums Internationale Skulpturpark nævnt i bogen om de bedste skulpturparker i Europa sammen med Trapholt og Louisiana.
Det startede med. at der ankom store kantede og hårde blokke af granit og marmor til Farum.
Inde i blokkene lå de 8 kunstneres skulpturer gemt og ventede på at se dagens lys.
Og denne fantastiske forvandling, fra rå sten til færdig skulptur, skete medens vi alle sammen så til.
En uforglemmelig oplevelse i august måned i 1999.
Vi fik en uvurderlig gave og hvis vi passer på den, kan den stå her i Farum i mange generationer endnu.
1 kommentar til “Zanne Jahn – Vi fik en uvurderlig gave”
“Men teltes skulle også bruges til andre ting. Aftner hvor kunstnernes, hver især, fortalt deres historier om deres liv og kunst.”?
Der er lukket for kommentarer.