13-årig stiller op mod de voksne

Reinholdt Emil Brandt Schultz er kun lige akkurat gammel nok til at stille op ved senior-DM.

Hareskov-Værløse Tennisklubs Reinholdt Emil Brandt Schultz er med ved DM i tennis for de voksne. Han er kun 13 år og 4 måneder gammel.
Af Mikkel Kjølby
Familien Brandt Schultz fra Laanshøj er en rigtig tennisfamilie. Alle tre børn dyrker sporten på eliteplan. Tvillingerne Anna og Emma i U18 og lillebror Reinholdt Emil i U14-rækken.
Fra den 22. til 28 juni spilles DM i tennis i forbindelse med DM-ugen i Herning. Anna og Emma er 3. seedede i damedouble. Lillebror tog en frisk beslutning og spurgte storesøster Emma om de skulle tage en mixeddouble. Det svarede hun selvfølgelig ja til. Dermed bliver Reinholdt Emil den yngste deltager ved DM.


Emma har fine meritter og en del point, så parret er direkte inde i hovedturneringen, hvor de møder Gustav Theilgaard og Sophia Ragus. Begge hører til blandt landets bedste seniorspillere. Det bliver en svær kamp, men det er Reinholdt Emil indstillet på.
Emma og Anna spiller alle tre kategorier, mens Vera Elander Rasmussen og Karolina Johnsen spiller damesingle, Christopher Lund Kuhl er til start i herresingle.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *