Miljørådets åbne borgermøde den 28. oktober på Furesø Rådhus oplevede rekordstor tilslutning fra et væld af tilmeldte borgere.
Af Charlotte Søllner Hernø
Emnet til aftenens borgermøde ’Du er giftig – og nogen vil skjule det’ havde tiltrukket borgere i alle aldre og i forskellige livssituationer, idet også mange unge var blandt de tilstedeværende.
Muligheden for at møde og høre professor i miljømedicin Philippe Grandjean, som livet igennem har taget kampen op mod både myndigheder, industrier og andre forskerkolleger i håbet om at få sin viden om farlige kemikalier bredt ud til så mange som muligt, har formentlig også haft en betydning.
En af flere deltagende politikere var imponeret og sagde, at det vist da var det største antal mennesker, der indtil nu var mødt op til et offentligt borgermøde.
Hvis nogen skulle have været i tvivl om, at vi alle så at sige er giftige, så blev det slået fast med syvtommersøm, at ingen er fri for giftstoffer i kroppen. Philippe Grandjean kunne således fortælle, at han ikke en eneste gang i løbet af sin lange forskerkarriere har analyseret en blodprøve – og han har analyseret mange – der ikke indeholdt giftstoffer.
Og han tilføjede:
– Menneskekroppen må opfattes som et giftdepot og vi ville ikke kunne godkendes som fødevare.
Philippe Grandjean udbredte sig grundigt og forbløffende klart og forståeligt om giftige kemikalier, som særligt efter 2. verdenskrig er blevet meget udbredt.
Allerede i 1950’erne blev der observeret alvorlige forgiftninger af mennesker, som havde spist kviksølvforgiftede fisk og som efterfølgende har fået betegnelsen sygdomsbetegnelsen Minamata-syndromet efter den bugt i Japan, hvor en virksomhed havde udledt store mængder kviksølv, der blev omdannet til methylkviksølv i havet. Stoffet angriber centralnervesystemet, passerer både blod-hjerne-barrieren og moderkagen og kan medføre synstab, høretab, lammelser, kramper, koma og død. Det er i dag forbudt at fremstille, importere, sælge og eksportere de fleste produkter, der indeholder kviksølv med undtagelse til særlige medicinske formål, hvor der ikke findes alternativer.
Som nyuddannet læge viste Philippe Grandjean sig mere interesseret i forebyggelse end i behandling, når skaden var sket, og han påpegede som det første risikoen ved bly, som i mange år blev tilsat benzin. Det blev først uendelig mange år senere forbudt, 90 år. Og det er der god grund til. For tungmetaller som bly og kviksølv samt pesticider ødelægger de ufødte generationers hjerner i meget høj grad.
De færreste er klar over det, men vi bærer alle på en cocktail af svært nedbrydelige stoffer, evighedskemikalier, som bly og kviksølv, og de indbefatter også PFAS, som der findes over 12.000 forskellige af.
PFAS findes således i regntøj, kosmetik, stegepander med slip-let-belægning, emballage til mad, maling og brandslukningsskum samt elektronik. Og hvad der er endnu mere vigtigt, så ophobes de i fødekæden, i dyr og mennesker, og de giver forringet immunforsvar, lavere fertilitet, hormonforstyrrelser, lever- og nyreskader samt øget kræftrisiko. Et af stofferne, PFOA, har tidligere været anvendt i vidt omfang, men er i dag forbudt, da det persistent, så det hober sig op i naturen, jorden og grundvandet, ligesom det er bioakkumulerende, hvilket betyder, at det ophobes i levende væsener og mennesker gennem fødekæden og drikkevandet.
Børn er særligt sårbare, mens de ligger i livmoderen, da hjernens udvikling af nervetråde og hjerneceller påvirkes i negativ retning af de nævnte giftstoffer, som også kaldes evighedskemikalier, og skaderne mærkes fortsat i voksenlivet.
Philippe Grandjean besvarede selv spørgsmålet om, hvorfor alle disse evighedskemikalier ikke er blevet forbudt, ved at pointere, at tvivl om giftighed ofte bliver anvendt som undskyldning for at udsætte en handling, dvs. et forbud. Tobaksindustrien har igennem årtier haft anvendt denne teknik med stor succes.
Han citerede den amerikanske læge Herbert L. Needlemann, som livet igennem forskerede i de neurologiske udviklingsskader forårsaget af blyforgiftning for følgende:
-Vi udfører et massivt toksikologisk forsøg, og vores børn og deres børn er eksperimentets forsøgskaniner.
Da det efter et par timer var tid til spørgsmål fra salen, spurgte en gravid ung kvinde, hvad hun kunne gøre for at undgå giftstoffer.
Professorens svar var ret enkelt, idet han sagde til hende og alle andre, at man bør spise lokalt producerede og økologiske fødevarer og undgå uønskede kemikalier ved at undersøge og spørge ind til alle varer, man køber, fra regntøj, til møbler, tæpper, maling, tandtråd og meget andet.
Aftenen gjorde alle tilstedeværende klogere på viden om evighedskemikalier. Det efterfølgende salg af bogen ”Du er giftig”, som han gerne skrev en hilsen i til hver især, indeholder således også aftenens vigtigste pointe:
– Et vigtigt aspekt er samfundets adgang til den nye viden, som forskningen resulterer i. Det må anses for en forudsætning i det moderne, demokratiske samfund, at vi kender til de nyeste og mest pålidelige informationer. Forskerne må derfor påtage sig et ansvar for, at deres vigtigste konklusioner bliver bredt tilgængelige.
