Christian Steffensen fejrer 40 års jubilæum som tjener på Søllerød Kro. Foto: Søllerød Kro.

Farumborgeren Christian Steffensen er en institution på Søllerød Kro, hvor han kan fejre 40-års jubilæum som tjener.
Der er fart på restaurationsbranchen og rift om de gode medarbejdere, men på Søllerød Kro glæder de sig over en usædvanligt trofast tjener.
Christian Steffensen fra Farum begyndte i tjenerlære på Søllerød Kro den 22. oktober 1984. Det var dengang, at køkkenchefen var navnkundige Søren Gericke. Flere store kokke har været igennem. Michel Michaud var køkkenchef fra 1986 til 1989. I dag styres køkkenet af Brian Mark Hansen. Søllerød Kro har siden 207 haft en stjerne i Michelin-Guiden.
Christian Steffensen er der skam endnu, selvom det er blevet til en enkelt eller to afstikkere. Det flotte jubilæum blev fejret på kroen i mandags.
– Han har serviceret flere af vores gæster, siden de var børn, og han er et perfekt eksempel på den stærke relation mellem gæsten og betjeningen, som vi værner så meget om, på Kroen, skriver Søllerød Kro på facebook.
Privat bor Christian Steffensen i Farum sammen med sin bedre halvdel, tidligere byrådsmedlem Sabine Dedlow.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *