Furesø Kommune etablerer syv vejbump og indfører 40 km/t. zone ved Ny Vestergårdsvej. Det sker efter en periode med en prøveordning.
Efter flere års arbejde trafiksikkerhed er Furesø Kommune nået frem til, at der skal indføres en permanent 40 km/t. zone ved Ny Vestergårdsvej og det omgivende vejsystem, hvor vejene er opkaldt efter blomster.
– Vi har i flere år arbejdet på at at fremme trafiksikkerheden og reducere trafikstøjen og også i boligkvartererne. Nu ser vi snart resultaterne af vores politiske ønsker for trafikændringer, ved at hastigheden reduceres til gavn for især børnefamilier, som har et udtalt ønske om hastighedsreduktion, fortæller Lene Munch-Petersen (A), formand for Udvalget for Natur og Klima, som for nogle år siden vedtog trafik og mobilitetsplanen.
Målene i planen beskrives med følgende syv vendinger. Fremkommelighed. Kollektiv transport. Trafikstøj. Trafiksikkerhed. Transport til skole og fritidsinstitutioner. Transport til virksomheder i Furesø Kommune. Den regionale indsats
– Vi har også mange henvendelser omkring støjreduktion i boligområderne og vi har flere planer om at fortsætte reduktion af hastigheden, på baggrund af den aktuelle trafikændring i Ny Vestergårdskvarteret, forklarer Lene Munch-Petersen.
40 km/t. zonen etableres i uge 19. Her vil den eksisterende vejledende 40 km/t hastighedszone i Ny Vestergårdsvejkvarteret i Værløse til en bindende 40 km/t hastighedszone. De eksisterende vejledende 30 km/t zoner bevares.
Hvor man tidligere måtte køre op til 50 km/t i de vejledende 30 km/t og 40 km/t zoner bliver det altså nu kun lovligt at køre maksimalt 40 km/t.
Der bliver også etableret syv ekstra fartdæmpende bump i området. Der kommer et ekstra bump på Lathyrusvej, tre på Åkandevej og tre på Ny Vestergårdsvej.







