Borgmester Nicolai Bechfeldt (V) gør opmærksom på, at de fem partiers budgetaftale overskrider servicerammen med 10,5 mio. kr. samt at låneoptaget betyder, at Furesø i 2032 har lige store udgifter til den nye gæld som til Furesøgælden.
Af Mikkel Kjølby
Furesøs borgmester Nicolai Bechfeldt (V) er indtil videre ikke med i budgetaftalen for 2027-28. Han blev først inviteret med til forhandlingerne efter, at de fem partier havde indgået budgetaftalen.
Men er der noget, som han ikke kan skrive under på?
– Udvidelsessiden på børn og ældre er gode. Dem vil jeg gerne have. De er magen til det udspil, jeg har lagt ud, også til punkterne i mit valgprogram. Men jeg ville insistere på, at vi var sluttet under servicerammen, siger Nicolai Bechfeldt.
Han pointerer, at Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Konservatives budgetaftale lander 10,5 mio. kr. over servicerammen, som er udstukket af regeringen og skal overholdes samlet set af landets kommuner.
Det kan udløse en økonomisk straf til Furesø Kommune.
– Det betyder, at hvis landets kommuner over et overskrider servicerammen, så får Furesø Kommune en straf på omkring 6,5 mio. kr., hvis den fulde sanktion indføres, siger Nicolai Bechfeldt.
Han gør også opmærksom på, at budgetaftalen er back loaded. Det vil sige, at man bruger pengene i de første år, som vedtages i forbindelse med budgettet, men ordner problemer i overslagsårene, som reelt ikke vedtages denne gang.
– I deres budgetaftale er der noget, der hedder uudmøntede besparelser på 44,5 mio. kr. i alt over fire år. De uudmøntede besparelser er tungest i År 4 og minimale i År 1, siger Nicolai Bechfeldt.
Man skubber altså problemerne foran sig.
Ikke desto mindre skal der skæres i administrationen i 2028.
– De første 12,5 mio. kr. skal findes i 2028. Om 15 måneder skal vi finde omkring 20-25 ansatte, som ikke skal være her mere. Jeg kunne godt tænke at man satte en retning for, hvor det skal findes. Man er heller ikke konkret på, hvad det er for besparelser, som skal høstes ved hjælp af AI. Og så er bufferen til uforudsete udgifter på 8. mio. kr. taget væk. Det er den pulje, som bruges, hvis det skulle vise sig, at man skyder lidt forbi i et budget på over 3 mia. kr. Det er til ekstra snerydning og alt muligt andet, forklarer Nicolai Bechfeldt.
Ville halvere låneoptaget
Den helt store forskel på de fem partiers budgetaftale og borgmesterens oplæg handler om låneoptag.
Furesø Kommune har over de seneste år optaget lån for omkring 500 mio. kr. De seneste år har Furesø optaget lån for 34 mio. kr. om året. Officielt til energirenoveringer.
Det ville Nicolai Bechfeldt tage et opgør med.
– Jeg lagde op til, at vi knækkede låneoptaget med 50 procent. Jeg spurgte ind til, hvordan får vi et anlægsprogram sat sammen, hvor vi låner halvt så meget, som vi plejer, siger Nicolai Bechfeldt.
Borgmesteren ser faresignaler forude. Furesøgælden er tilbagebetalt i 2040, men er ved at blive erstattet af en ny gæld optaget over de sidste år i Ole Bondo Christensens borgmesterperiode. Den fortsættes med den nye budgetaftale.
– Hvis vi holder den låneprofil, vi har nu, så vil den samlede tilbagebetailng til de to lån være på samme niveau efter 2030, siger Nicolai Bechfeldt.
Furesøgælden er til en rente på 1,25 procent, mens de nye lån hele tiden skal fornyes og derfor stiger i rente.
– Den nye gæld har mange forskellige renteniveauer. De er typisk blevet hjemtaget som femårige lån, som vi gentegner løbende til en rente på mellem 2 og 3 procent. Ved de gentegninger, der er lavet, siden jeg blev borgmester, er dette blevet ændret til ”fast rente” forklarer Nicolai Bechfeldt, som åbent stiller spørgsmålet.
– Hvis Furesøs tidligere borgmester havde travlt med at kalde Furesøgælden for Brixtoftegælden, hvad skal vi så kalde den nye gæld, lyder det spørgende fra Nicolai Bechfeldt.
