Nordsjællands Politi melder om en besynderlig sag fra Furesø Kommune, hvor en 54-årig mand betalte 25.000 kr. til tre udenlandske mænd for et stykke arbejde, som de aldrig udførte.
Man skal passe på, hvem man får til at arbejde for sig!
Torsdag eftermiddag blev en 54-årig borger i Furesø udsat for bedrageri. Han havde haft besøg af tre mænd, som talte engelsk med accent. De tre mænd havde tilbudt at male mandens tag, og det havde manden sagt ja tak til.
– Efter nogle timer blev han opkrævet 42.000, men efter lidt diskussion var man blevet enige om en pris på 25.000 kroner, som den 54-årige mand havde betalt på en udenlandsk kreditkortterminal. Da de tre mænd havde forladt borgerens hus opdagede han, at de ikke havde malet taget som aftalt. De tre mænd var kørt i en sort stationcar, skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.







