Budgettet blev vedtaget uden om borgmester Nicolai Bechfeldt (V), som ville halvere låneoptaget. Han vurderer, at Furesø Kommune kommer til at betale 395 mio. kr. i renter på låneoptaget til nye lån.
Af Mikkel Kjølby
Det er dyrt at være fattig!
I dette tilfælde handler det ikke om, at man reparerer på en vaskemaskine længere end nødvendigt, men om at Furesø Kommune i en del år har optaget lån til energirenoveringer.
Det bunder i de to seneste Bygningsanalyser fra 2018 og 2023. Især den seneste Bygningsanalyse pointerede, at der var et stort efterslæb på vedligeholdelse af kommunale bygninger. Faktisk skulle der findes 12,5 mio. kr. mere på budgettet hvert år, hvis det skulle indhentes. Dertil kom, at der i 2026 skulle sælges 16.000 kvadratmeter kommunale bygninger samt at Bybækskolen slet ikke tæller med, fordi den står til nedrivning. Den har så reelt kostet over 1 mio. kr. i snit årligt.
I takt med efterslæbet er vokset, begyndte Furesø Kommune at optage lån til energirenoveringer. Den slags er der særlige vilkår for. Men lånene kunne i princippet være undgået, hvis man havde valgt at finde tilsvarende besparelser på budgetterne. Det svarer til, at låne til renovering af sit hus og betale renter af dette mod at tage det fra opsparingen og ikke betale renter.
Dette ville dog være vanskeligt, idet kommunens økonomi belastes af årlige udgifter til den gamle Furesø-gælden på 124 mio. kr. til og med 2040. Det har Furesø Kommune fået statstilskud og differentieret skat til, men statstilskuddet udløber med 2030.
Sideløbende er den nye gæld så vokset frem og vil ifølge Nicolai Bechfeldt fra 2032 være en større udgift for kommunen end den gamle gæld. Han foreslog derfor, at der skulle lægges en forudsætning om halvering af låneoptaget ind i budgetforhandlingerne. Det blev stemt ned af de øvrige partier.
Den nye gæld er ved udgangen af 2026 på 505 mio. kr. De er besluttet at optage lån i de kommende to år samt i overslagsårene, som dog ikke er endeligt vedtaget.
Anders Medum Groth (B) ser ikke det store problem i låneoptaget. Ifølge ham falder kommunens eksisterende gæld frem til 2040 fra 505 mio. kr. til 144 mio. kr. ved de løbende afdrag. Det er et fald på ca. 361 mio. kr. Ved maksimalt låneoptag på 34 mio. kr. årligt til og med 2039 vil der blive optaget lån for 442 mio. kr., men de bliver løbende afdraget. I 2040 er restgælden på disse nye lån derfor ca. 367 mio. kr., ikke 442 mio. kr. Dermed bliver regnestykket i 2040 omtrent: 144 mio. kr. eksisterende restgæld og 367 mio. kr. restgæld på de nye lån lig med 511 mio. kr.
– Furesø afdrager hårdt på vores samlede gæld. Og selvom vi optager nye lån til energirenoveringer, så står vi samlet set et sted, hvor vores samlede gæld er nedadgående i en solid udvikling. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal optage lån til højre og venstre. Dem skal vi nøje vurdere, før vi optager dem. Men det er dumt på forhånd at afskrive os muligheden, siger Anders Medum Groth.
Bechfeldt: Sender regningen ind i børneværelset
Borgmester Nicolai Bechfeldt er bekymret for låneoptaget, fordi det sender regningen videre til næste generation.
– Helt overordnet bekymrer det mig, at den maksimale låneoptagelse påtænkes fortsat frem til 2040, fordi det er virkelig at tørre det økonomiske ansvar af på vores børn. Man kan ikke vende det blinde øje til renterne, siger Nicolai Bechfeldt.
Ifølge borgmesteren er det mest valide og veldokumenterede estimat af de samlede renteudgifter forbundet med de lån, der typisk ikke tælles med i Furesøgælden 395 mio. kr.
– Det er så endda under antagelse af, at det historisk lave renteniveau, vi oplever nu, fortsætter frem til og med 2040, hvilket ikke er givet. Det svarer til omtrent prisen på 790 pædagogårsværk, eller 146 spidser af jetjagere (F18), for at forlænge perioden med 30 år, som Furesøs borgere skal være tynget af kommunal gæld, lyder det fra Nicolai Bechfeldt, som har som erklæret ambition at fjerne gælden så hurtigt som muligt og undgå, at den samlede regning får lov at vokse.
ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET.
Groth: Forventer ikke nye låneoptag
Anders Medum Groth (B) er ikke enig i borgmesterens regnestykke. Han har fokus på de kommende ti års udfordringer og et forventet hul i kommunekassen på 40 mio. kr., idet statstilskuddet til afvikling af Furesø-gælden bortfalder, men der fortsat skal betales 124 mio. kr. til Furesø-gælden.
– De 124 mio. kr. vi bruger om året på den, besværliggør muligheden for at levere god service i kommunen, hvis vi også skal finansiere energirenoveringer. Derfor vil vi gerne holde vejen åben, for at vi kan hjemtage fornuftige lån i KommuneKredit på særligt gunstige vilkår. Hvis renteudviklingen tilsiger, at vi i stedet med fordel kan finde finansiering på andre måder, går Radikale Venstre naturligvis ind i de drøftelser, siger Anders Medum Groth.
Han er på linje med de andre partier, som ønsker at investere i Furesøs velfærd.
– Jeg ønsker at vi har en ansvarlig økonomi i Furesø, hvor vi samtidig investerer i vores børn, den grønne omstilling, vores socialt udsatte og plejehjem af ordentlig kvalitet. Hvis vi skal levere på alle de parametre, er det oplagt at anvende det håndtag, som optagelse af lån til energirenoveringer giver os mulighed for. Så længe det håndtag kan trækkes på rimelige vilkår, er vi klar til at gøre det. Og realiteten i dag er, at selvom vi optager mindre lån til energirenoveringer, overstiger vi med længder låneoptaget med vores afdrag, hvor vi samlet set afdrager med mere end 90 mio. om året på den eksisterende gæld, lyder det fra Anders Medum Groth.
Hvorfor, hvordan og til hvad?
Alt om Furesø har spurgt til hvorfor, hvordan og til hvad Furesø Kommune må optage lån. Her er forvaltningens svar.
Hvorfor?
– Indenrigsministeriet giver via lånebekendtgørelsen kommuner mulighed for at optage billige lån i Kommunekredit til bl.a. at finansiere energiinvesteringer og til at udligne likviditetspåvirkningen af udlån til borgerne til grundskyld. Kommunekreditlån er finansieret af den danske stat. Lån optages efter byrådets godkendelse.
Lån optages for at muliggøre investeringer og mindske likviditetstrækket i det enkelte år og i stedet sprede udgiften ud over 25 år, der er den typiske løbetid på et kommunekreditlån. Lånerenten på kommunekreditlån er generelt billigere end udlånsrenten på kassekreditten i banken/lån i banken.
Ud over Kommunekreditlånet har Furesø et enkelt realkreditlån, som er et lån I Nykredit som Furesø Kommune har overtaget fra Farum Badminton til Stenvadshallen, lyder svaret fra forvaltningen.
Hvordan:
– Kommunekreditlån optages typisk i forbindelse med regnskabsafslutningen, hvor økonomiforvaltningen kan opgøre de låneberettigede udgifter. Lånet optages inden for en ramme der er godkendt af byrådet.
Kommunekredit kontaktes og det aftales hvilken type lån kommunen ønsker, bl.a. rentevilkår. I Furesø Kommune vælges der typisk fastforrentede lån for at opnå budgetsikkerhed, skriver Furesø Kommune som svar.
Til hvad:
– Kommuner kan kun optage lån i Kommunekredit til formål der fremgår af lånebekendtgørelsen. Furesø Kommune har optaget lån til energiprojekter, klimaprojekter, udlån til borgerne til indefrysningslån og grundskyld. Dertil har Furesø Kommune fået tilsagn om enkelte af Indenrigsministeriets lånepuljer til botilbud og til at mindske likviditetseffekten af lovændringer ift. grundskyld.
– I de offentligt tilgængelige årsregnskaber fremgår det, hvad kommunen har optaget lån til i regnskabsåret. Lån optages som et samlet lån for året og er ikke spredt ud på formål.
– I forhold til energirenoveringer regnes der i projekterne med en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 25 år.
