Gode nyheder til det cyklende folk

Furesø Kommune lar lagt ny asfalt på supercykelstier på Frederiksborgvej og Fiskebækvej. Foto: Supercykelstier.dk

Furesø Kommune har udlagt ny asfalt på supercykelstierne ved Frederiksborgvej og Fiskebækvej.
Af Mikkel Kjølby
Furesø Kommune har fra starten været med i arbejdet om at udvikle supercykelstierne i hovedstadsområdet.
Strækningen fra Kollekolle til Bagsværd var en af de første supercykelstier og er fortsat en af de mest benyttede. Nu er der kommet ny asfalt på denne strækning.
– De fleste cykelpendlere har allerede opdaget det. Der er kommet ny asfalt på cykelstien, græsset tæt på asfaltkanten er blevet fjernet, og der er færre bump. Det går simpelthen hurtigere nu at cykle på arbejde og hjem igen på stykket mellem Kollekolle og Gladsaxe Kommune, skriver Furesø Kommune.
Asfalteringen betyder, at lysene i asfalten lige nu ikke fungerer, men det vil blive udbedret.
– Har nogle cyklister været tidligt oppe eller arbejdet indtil aftenstid, har man opdaget, at de små markeringslys, der har ligget i asfalten, ikke er der. Men de kommer igen. Og så bliver det igen nemmere at følge cykelstiens forløb, lyder det fra Furesø Kommune.
Faktisk er der også kommet ny asfalt på cykelstierne på en del af Fiskebækvej. Det er fra krydset ved Frederiksborgvej op til Skovlinien.


Udvalgsformand Øjvind Vilsholm (Ø) forklarer:
– Det er udmøntningen af vores første ekstraindsats for de midler, der er sat af til cykelhandlingsplanen. I første omgang prioriterede vi at få ny asfalt nogle af de mest befærdede strækninger. Det er de strækninger, der nu er færdige. Ud over supercykelstien mellem Kollekolle og Bagsværd, er der også kommet ny asfalt på Fiskebækvej i begge retninger på stykket fra Skovlinjen til Frederiksborgvej, siger Øjvind Vilsholm.
Der kan forventes flere supercykelstiruter i fremtiden. Furesø forventes forbundet med Frederikssund via Lynge og Slangerup samt Rungsted via Birkerød, Ravnsnæs, Isterød og Hørsholm.
De to ruter forventes at åbne i 2030, men er endnu ikke fuldt finansieret, hvilket forventes at ske i de kommende år.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *