En farlig vejrcocktail har ramt landet og ikke mindst Furesø Kommune.
Vejdirektoratet advarer om glatte veje. Furesø Kommune er markeret med lyseblå farve på trafikinfo.dk for at markere, at vejene er glatte.
Det skyldes, at temperaturerne har været i plus og formentlig bliver det igen søndag. Men vejetemperaturen er under frysepunktet.
Smeltevandet bliver dermed til is – det vil ofte være usynligt. Fænomenet kaldes ”sort is”.
Pas godt på når I går en tur, for isen kan gemme sig under et lille lag puddersne.
Driftsgården i Furesø Kommune har et varslingssystem og salter præventivt i timerne inden der kommer sort is.







