Ældrelaboratorium skal finde nye veje

Lene Bang (A) og Lars Carstensen (C). fra Ældre og Sundhedsudvalget vil sætte gang i en masterplan for ældresområdet.

Sundhedsreformen, en ny ældrelov og en demografisk udvikling, som peger på en eksplosion i antallet af plejekrævende ældre. Nu vil Furesø Kommune udarbejde en masterplan.
Antallet af plejekrævende ældre vil stige markant i de kommende år. Nu skal en ny masterplan i Furesø Kommune danne rammerne for, hvordan sundheds- og ældreområdet skal udvikles i de kommende år og samtidig være et centralt redskab i prioriteringen af opgaverne på området.
I den forbindelse skal der oprettes et Ældrelaboratorium.
– Ældrelaboratoriet vil fungere som en innovationsplatform og bidrage med nye ideer og løsninger på området. Vi lægger også vægt på en bred og inkluderende proces i udarbejdelsen af masterplanen. Politikere, fagpersoner, Seniorrådet, Handicaprådet, civilsamfundet og andre relevante interessenter inviteres med i arbejdet, siger Lars Carstensen (C), formand for Ældre og Sundhed.
I forbindelse med udarbejdelsen af masterplanen vil der blive fastsat konkrete målepunkter, som løbende vil blive afrapporteret for at sikre fremdrift og gennemsigtighed.
– Ideen med en masterplan er at skabe et velfungerende og fremtidssikret sundheds- og ældreområde til glæde for borgerne og medarbejderne. Planen skal sikre, at Furesøs borgere fortsat modtager høj kvalitet og omsorg, siger Lene Bang (A), næstformand i Ældre og Sundhed.

Masterplanen vil omfatte nedenstående centrale emner:
Organisering i hjemmeplejen: Indførelse af faste teams for at sikre stabilitet og kontinuitet.
Rekruttering og fastholdelse: Fokus på at tiltrække og beholde dygtige medarbejdere i sektoren.
Velfærdsteknologi: Udnytte teknologi til at forbedre borgernes livskvalitet og effektivisere arbejdsgange.
Rehabilitering: Styrke borgernes mulighed for at genvinde funktionsevne og selvstændighed.
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling: Fokus på arbejdsgange og medarbejdernes faglige udvikling.
Nyt ældrelaboratorium
Ældrelaboratoriet, der er en del af budgetaftalen, vil ligeledes spille en rolle i udviklingen af masterplanen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder