Barley Field lancerer fællesspisning

Der er plads til 32 spisende ved fællesspisningerne i Barley Field.

Det lokale bryggeri og destilleri Barley Field fortsætter med at udvikle forretningen. Nu bliver der fællesspisning hver fredag.
I november 2023 rykkede Barley Field ind i Nødgeneratorrummet på Filmstationen. Siden er det myldret frem med spændende tiltag som fredagsbar, firmaevents, Open Air Movie Night og nu kommer endnu et tiltag.
Barley Field lancerer fællesspisning hver fredag kl. 18.30. Her kombinerer man det bedste fra to verdener, idet maden kommer fra Restaurant Fromberg på Vesterbro og drikkevarerne er Barley Fields egne specialfremstillede øl og spiritus. Det hele serveres på langbordet i det stemningsfyldte lokale.
– Fromberg laver sund og lækker aftensmad i sin lille restaurant på Vesterbrogade og nu også til Barley Fields gæster her på Flyvestationen. Økologi, gode råvarer, rigelige portioner og fuld fart på smagene er i højsædet, fortæller Sune Saabye fra Barley Field.
Noget kunne tyde på, at Barley Field får succes med fællesspisningerne. Allerede den første dag blev der solgt 18 ud af 32 billetter til fællesspisningen fredag den 10. januar.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *