Bevar Baunesletten – Vi vil kæmpe for at ændre flertallet

Allan Jensen kæmper videre for at få fjernet hegnet efter kommunalvalget i november.

Omkring 30 medlemmer af foreningen Bevar Baunesletten dukkede op ved byrådsmødet onsdag aften. Men forgæves. Foreningens formand lover, at kampen fortsætter.
Borgmester Ole Bondo Christensen (S) måtte lige minde om, at man ikke må klappe efter et byrådsmedlems indlæg ved et byrådsmøde. Det skete nemlig efter Niels Jørgen Brandts indlæg om Baunesletten. Ikke så underligt. For omkring 30 medlemmer af foreningen Bevar Baunesletten havde tålmodigt ventet i næsten tre timer på den forløsende debat.
Og til ingen verdens nytte. Flertallet holdt fast og vedtog den 17 hektar store indhegning.
Foreningens formand Allan Jensen vil kæmpe videre.
– Vi skal finde ud af, hvordan vi kan kæmpe videre. Vi vil holde debatten kørende i valgkampen. Vi må arbejde på at få ændret flertallet for planen i byrådet, og få valgt nogen ind, som vil arbejde for at fjerne indhegningen og det tudetossede projekt, siger Allan Jensen.
Især to elementer ved det endelig forslag irriterer Allan Jensen.
– Det er godt nok mange penge at bruge på to køer. Og så har man lagt de to folde i midten sammen. Det ændrer det hele. Det går ud over kælkebakken, gyngen og stiforløbet, siger Allan Jensen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder