Bjørn fandt et fællesskab i Fontænehuset

Bjørn er vendt tilbage til livet og fællesskabet efter han begyndte at komme i Fontænehuset.

Det lignede længe den helt store deroute for Bjørn. Fontænehuset blev det lysglimt, som fornyede hans livsgnist.
Ude på Ballerupvej finder man den social-økonomiske virksomhed Fontænehuset. Her indgår psykisk sårbare mennesker i et arbejdsfællesskab med det klare mål at vende tilbage til en normaliseret tilværelse.
For Bjørn fra Værløse blev mødet med Fontænehusets personale og brugere vendepunktet.
Han voksede op i trygge rammer i Værløse. Hans mor Cathrine bemærkede tidligt, at han var et følsomt barn. Efterhånden fik han vanskeligere ved at begå sig socialt. Det førte til et skifte til en privatskole, men heller ikke her fandt han ro.
Først da han fik plads i Syvstjerneskolens specialtilbud og blev udredt for en autisme-diagnose, kom der styr på hans udvikling. Bjørn udviklede sig stille og roligt i en fornuftig retning frem til 9. klasses eksamen. Han var klar til at komme ud i verden.
Det blev til et virkelig godt år på efterskole. Så godt, at han fik endnu et år på samme efterskole. Men så ramte livet. Bjørn fik det svært. Opholdet på efterskolen endte ulykkeligt, og han sad ensom tilbage med en svær depression.
Furesø Kommune tog affære og gav Bjørn en plads i botilbuddet Langkær Vænge og siden videre til to andre botilbud udenfor hjemkommunen.
Det blev til tre år på forskellige bosteder, men det virkede ikke. Til trods for alle de gode intentioner var det en nedadgående spiral. Bjørn blev mere og mere isoleret.
Til sidst insisterede Bjørn på at flytte i egen bolig. For to år siden flyttede han ind i en lejlighed i det centrale Værløse.
Bjørn tog selv fat og kom ned til Fontænehuset, hvor han mødte andre unge med nogenlunde de samme problemer. Det var bestemt ikke let, men til sidst kom Bjørn ud af sin skal og mødte atter livet. Det hjalp også, at han fik en pension, og fik tilknyttet en borgervejleder fra kommunen. På den måde fik Bjørn de rette værktøjer til at arbejde sig tilbage til livet.
– Jeg har aldrig oplevet så godt et samarbejde, som imellem kommunens fagperson og Fontænehusets personale. I dag er der et samspil omkring ham, fortæller Cathrine, som bakker op om kommunens politik om at sikre så mange lokale som muligt et lokalt tilbud.
– Hvis kommunens ønske er, at borgerne skal væk fra dyre, udenbys botilbud, bliver man nødt til at sikre sig, at der bl.a. er kvalificerede tilbud til de psykisk sårbare som Fontænehuset, siger Cathrine.
Fontænehusets leder, Helle Kronborg, glæder sig over Bjørns udvikling.
– Efter mange år på et bosted havde Bjørn svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Jeg forsøgte mig stille og roligt frem, og fik opbygget en god relation til ham. Det gjorde ham tryg ved at være her. Det er Bjørn selv, som gjort det hårde arbejde. Han er gået fra at sidde isoleret til at have et netværk. Han er begyndt at åbne op for at være social og have opgaver hernede, fortæller Helle Kronborg.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *