Hvordan skal vi komme bedre rundt i Nordsjælland? Der er temaet for et debatmøde i Kedelhuset i Hillerød, tirsdag den 15. september kl. 19.00 – 21.30
Moderaterne i Nordsjælland inviterer til et debatmøde om fremtidens infrastruktur i Nordsjælland.
Skal der flere og bredere veje til? Bedre togforbindelser? Flere cykelstier? Det vil vi gerne høre dit bud på.
– Vi inviterer til en aften om fremtidens infrastruktur i Nordsjælland – og om, hvordan gode idéer bliver til konkrete beslutninger, skriver Moderaterne i en pressemeddelelse.
Michael Knørr Skov, Senior Market Director fra COWI giver os indblik i de analyser og undersøgelser, der ligger til grund, når nye infrastrukturprojekter skal vurderes og prioriteres.
– Vi ser også nærmere på, hvilken rolle kommunerne spiller, og hvad de konkret kan gøre for at påvirke udviklingen, lyder det i pressemeddelelsen.
Rasmus Lund-Nielsen, folketingsmedlem for Moderaterne, Kim Kjellerup fra Pendlernetværket og Thomas Elong, kommunalbestyrelsesmedlem i Hillerød for Moderaterne, deltager i debatten og vil især gerne høre borgernes forslag.
Debatmøde finder sted den 15. september kl. 19 i Kedelhuset, Fredensvej 12b, 3400 Hillerød.







