Den 25 september knoklede en masse mennesker rundt på en løbebane igennem og ved Right to Dream Park. resultatet blev 97.780 kroner, som nu er delt ud til Børnehuset Siv og Nordsjællands Hospital Børne- og Ungeafdeling.
Af Mikkel Kjølby
De kalder det Kasseløbet. Det er meget passende, for hver deltager løber rundt med en kasse fra sponsoren DHL og for hver runde, man gennemfører en løberute omkring Right to Dream Park sikrer man et beløb til gode formål.
Sådan har det været i årevis, men for medarbejderne i FC Nordsjælland er hæjdepunktet altid at dele pengene ud til Børnehuset Siv og Nordsjællands Hospital Børne- og Ungeafdeling. I år Commercial Director, Kasper Sindt, fornøjelsen.
– Det er altid en god oplevelse. Vi har samarbejdet med Børnehuset Siv og Børne- og ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital i mange år, og vi ser altid frem til at besøge dem. Hvis vores engagement og bidrag kan gøre en lille forskel for mennesker, der går gennem en svær periode, så er det mere end indsatsen værd, siger Kasper Sindt.
Børnehuset SIV ligger på Farum Hovedgade er et specialiseret dagtilbud med to stuer separate stuer. Den ene for sårbare børn (fysisk sygdom) og deres forældre. Den anden er for børn på autismespektret. Donationen fra Kasseløbet giver mulighed for at gøre børnenes hverdag endnu bedre.
– Vi bliver mødt med en utrolig varme, interesse og taknemmelighed – både fra personale og familier. Og så er det ekstra dejligt at både hospitalet og Siv selv stiller op og deltager i DHL Kasseløbet hvert år, fortæller Kasper Sindt.
Han opfordrer alle til at deltage i næste års DHL Kasseløbet.
– Jo flere der møder op og løber eller går, desto flere penge samler vi ind til to gode formål. Vi løber igen i 2026, lyder det fra Kasper Sindt.






