Da der mandag blev indgået af aftale om budgetsigtelinjer, handlede det i høj grad om et ønske om at bruge lidt flere penge, end der var lagt op til fra borgmester Nicolai Bechfeldts side.
Af Mikkel Kjølby
Lige inden mandagens budgetforhandlinger sendte fem partier, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en pressemeddelelse om en indgået aftale – ikke et budgetforlig – men sigtelinjer for budgettet. Forskellen er ikke stor, men dog stor nok til, at der kan komme mere med.
Budgetforhandlingerne kørte længe bilateralt på borgmester Nicolai Bechfeldts kontor, men en del af Valggruppe 1 sendte for noget tid siden et oplæg til borgmesteren.
Nicolai Bechfeldt sendte i sin tur et oplæg til byrådets partier for nogle dage siden. Oplægget lagde op til et budget indenfor servicerammen, hvilket lagde en dæmper på normering på børneområdet.
Så gik det ellers over stok og sten. Tre af partierne i Valggruppe 1, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten fik først Radikale Venstre med og stod dermed med et flertal på 11 mandater, og til sidst kom også Konservative med ombord.
Tilbage står, hvad der egentlig er den store forskel på borgmesterens oplæg og de fem partiers aftale.
Den store forskel synes at være hvor mange penge, der skal bruges på velfærd. De fem partier lægger op til at bruge mere på normeringer, Co-Teaching i skolerne samt handicap og psykiatriområdet end forslaget fra borgmesteren lagde op til.
Faktisk så mange penge, at forslaget ikke kan håndteres indenfor den såkaldte serviceramme.
Aftalen om budgetsigtelinjer har et hængeparti. For hvor der i borgmesteren/forvaltningens forslag var konkrete spareforslag, så er mange af dem pillet ud i de fem partiers forslag. I stedet nævnes uspecificerede besparelser for 10 mio. kr.
En endelig budgetaftale kan først forhandles på plads, når budgetforslaget har været i høring.
En pudsig detalje ved budgetaftalen om sigtelinjer er, at de fem byrådsmedlemmer, som indtil videre står udenfor aftalen alle er nyvalgte.
Her er hele aftaleteksten om budgetsigtelinjer
Økonomisk ansvarlighed – fortsat udvikling af vores fælles velfærd
Furesø skal fortsætte den positive udvikling, hvor vi har styr på kommunens økonomi og investerer i vores fæiles velfærd. Vi kan ikke spare os til en bedre kommune. Vi skal udvikle den. Derfor har partierne også i særlig grad lagt vægt på forebyggende indsatser i velfærden, der kan spare os for større udgifter senere.
De forskellige fagforvaltninger og fagudvalg skal løbende have fokus på, hvordan vi gennem udvikling og investeringer kan forbedre kommunes service og forebygge udgiftsstigninger. Furesø skal i den forbindelse samarbejde med den Sociale Investeringsfond om kloge forebyggende investeringer inden for velfærd og andre forvaltningsområder. Forvaltningen hvert år give en afrapportering på, hvordan det går med arbejdet for at forebygge udgifts- stigninger på de centrale velfærdsområder.
Vi skal fortsat sikre en ansvarlig økonomi med et driftsoverskud hen over årene, der kan finansiere anlæg og betaling af renter og afdrag og med en gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 80 mio. kr.
Kommunen skal samtidig sikre en nettogældsafvikling på minimum 90 mio. kr. om året.
Varige driftsudgifter skal kunne finansieres inden for det kendte økonomiske råderum.
Lån der optages til energirenovering skal positivt medvirke til kommunens bygningsrenovering og dermed til forbedring af kommunens aktiver. Anlægsinvesteringer herunder investeringer i energirenovering skal behandles politisk før de igangsættes.
Med budgettet for 2027 og 2028 vil vi prioritere de store velfærdsområder børn, ældre, ud- satte samt mere natur. Partierne bag denne aftale er enige om, at de centrale velfærdsomrader (børn, ældre og udsatte) så vidt muligt undtages fremtidige sparerunder.
Administration og Erhverv
– Vi kan godkende de foreslåede effektiviseringer i Råderumskataloget (ØKE 1,2,3,4,5,6,7,8 og 9). Dog skal vi have vished for at forslag ØKE 8 (“Salg af bygninger) er realistisk før endelig budgetvedtagelse. – Vi foreslår at forvaltningen positivt afdækker muligheder og konsekvenser ved en yderligere effektivisering på ØKEs område pá 0,5 mio, kr. i 2027 stigende til 1 mio. kr. i 2030. Besparelsen skal ses i lyset af, at de øvrige besparelser på ØKEs område alene er konstaterede mindre forbrug. Forslaget skal også ses i lyset af potentialet ved brug af Al samt det forhold, at Furesø de senere år har haft større opdrift på konto 6 (den centrale forvaltning) end sammenlignelige kommuner (jævnfør KL’s nøgletal). Besparelsen må ikke ramme borgerrettede funktioner.
– Vi er enige i forslaget om ansættelse af en erhvervskonsulent, der også bør arbejde for at få EU-fondsmidler hjem, brug af lokale leverandører og for den grønne omstilling.
Børn og Skole
– Vi kan acceptere følgende besparelsesforslag i råderumskataloget: BSU 1 (eksterne vikarer), BSU 5 (tilpasning af specialkapacitet), BSU 6 (Fodbold Fulton), BSU 9 (skole IT)
– Vi er enige i at styrke mulighederne for tolærerordning i skolerne BSU 13 (Co-teaching).
– Vi er enige om at afskaffe lukkeugerne i vores dagtilbud med virkning fra 2027.
– Vi er enige om, at følgende forslag i råderumskataloget udgår: BSU 7 (skolebus Jonstrup), BSU 10 (Sundhedsplejerske), BSU 14 (2 færre lukkedage FFO).
– Vi er enige om at forbedre normeringerne i daginstitutionerne (BSU 11) med 5 mio. kr. ekstra i 2027, 7 mio. kr. ekstra i 2028 og 10 mio. kr. ekstra i 2029 og frem
– Vi ønsker, at der igangsættes et arbejde med involvering af de enkelte skoler med repræsentanter fra medarbejdere, ledere, forældre og elever om en “kontrakt”/handleplan, der sikrer, at vi de kommende år kan overføre betydelige midler fra specialområdet til almenområdet på den enkelte skole. En sådan plan skal forelægges Byrådet senest i 2028. De enkelte skoler skal have en høj grad af medindflydelse på, hvilke værktøjer, der på den enkelte skole skal tages i anvendelse for at styrke almenområdet og reducere behovet for specialtilbud. Intentionen er at styrke borgerinddragelsen og lokal medbestemmelse i forbindelse med implementering af projekt
“stærke fællesskaber”.
– Vi ønsker, at der igangsættes et arbejde for at afklare, hvordan vi kan styrke skoler og daginstitutioner med særlige udfordringer – f.eks. med flere midler fordelt efter socioøkonomiske kriterier. En sådan plan skal forelægges i medio 2027.
– Vi skal sikre, at det åbne skoletilbud Hjortøgård fungerer som et supplerende eksternt læringsmiljø på tilsvarende vis som og bruges i stil med Skolelandbruget. Hvis dette kræver ekstra personaleressourcer, skal midler hertil afsættes senest i budgettet for 2028 Vi skal i foråret 2027 have afklaret, hvad der på sigt skal ske med skoletilbuddet i Jonstrup efter 10. klasseskolens ophør i 2030. Udgangspunktet må være, at de nuværende skolebygninger kan genanvendes i videst muligt omfang.
– Vi skal i 2027 og 2028 arbejde videre med at sikre en bedre og mere ensartet skolestart og overgang fra daginstitutioner til skoler. Man kunne tænke tilbud for de ældste børnehavebørn i tilknytning til børnehaverne men hvor man drager ud i naturen og verdenen, oplever og modnes til forestáende skolestart. Der kan også være tale
om etablering af en skovbørnehave. Målet må være, at vi senest med skolestart 2028 kan undlade at flytte kommende skolebørn til FFO allerede i februar.
– Vi afsætter en pulje på 3 mio. kr. årligt i 2027 og 2028 til at understøtte ovenstå- ende. Puljen udmøntes løbende af BR efter indstilling fra BSU.
– Vi ønsker at fordoble anlægsbudgettet til puljen ØU/CKE 121 (legepladser) med 0,5 mio. fra 2027. Puljen skal herefter årligt P/L-reguleres.
Ældre og sundhed
Ældreområdet har de senere år været udfordret af flere ældre med mere komplekse plejebehov og vanskeligheder ved at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. En masterplan er sat i gang for at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne kvaliteten i plejen og fremme dialogen med de pårørende. I 2026 blev der afsat 10 mio. kr. ekstra til flere hænder og styrke kvaliteten for at imødekomme de konstaterede udfordringer. Disse midler skal forlænges i 2027 og 2028 for at sikre, at vi kommer i mål med det igangsatte udviklingsarbejde.
– Vi er enige i forslagene i råderumskataloget om at forbedre vagtplanlægningen, styrke forebyggelsen og nedbringe sygefraværet for på den måde at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne inden for ældreplejen
– Vi bakker op om forslaget om spirejobs, så unge mennesker kan aflaste personalet på vores plejehjem med praktiske opgaver.
– Vi bakker ligeledes op om forslaget om en styrket demensindsats
Handicap, social, psykiatri og beskæftigelse
– Vi har som andre kommuner oplevet en stor opdrift i udgifterne til det specialiserede voksen- og – børneområde. Samtidig har vi oplevet en stor stigning i udgifterne til overførselsindkomster (kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og førtidspension). Vi skal have vendt denne udvikling med en styrket forebyggende indsats og en styrket beskæftigelsesindsats. Et godt arbejdsmiljø, god ledelse og en hensigtsmæssig organisering er afgørende. Vi vil bede direktionen om at komme med bud på, hvordan vi får vendt udviklingen. Planen skal forelægges Byrådet i første kvartal 2027
– Vi vil i den forbindelse afsætte 3 mio. kr. i 2027 og 2028 til en “akutpakke” til det specialiserede børneområde for at få nedbragt sagsantallet og sagsbehandlingsti- den til gavn for både børn, familier og medarbejdere. I efteråret 2028 vil det blive evalueret om “akutpakken” skal forlænges ind i 2029.
– Vi kan acceptere de besparelses- og udvidelsesforslag, der er anført i Råderumskataloget.
Vi vil lægge en nedadgående profil ind på de tekniske korrektioner inden for HSPB, sả vi over årene reducerer opdriften med 2 mio. kr. i 2028, 4 mio. kr. i 2029 og 6 mio. kr. i 2030.
Alternativt at øge besparelsesmålene tilsvarende.
Natur og klima
Vi ønsker, at der sættes ekstra anlægsmidler af i de kommende to år til en pulje på xx mio. kr. om året til ekstraordinær indsats til vedligeholdelse af skoler, daginstitutioner, legepladser, klimatilpasning, cykelstier og veje. Furesø skal på den måde opfylde den anlægsramme, der er blevet os tildelt. Puljen skal ses i lyset af, at vi har et efterslæb på vedligehold, der kan blive dyr i forhold til den fremtidige drift, samt at vi har en gennemsnitlig kassebeholdning, der ligger markant over målet om en kassebeholdning på minimum 80 mio. kr.
– Samtidig skal der ske en PL-regulering af pågældende puljer
– Aftalepartierne er enige om inden den endelige budgetvedtagelse at lave en fælles samlet prioritering i forhold til eksisterende puljer.
– Vi ønsker flere midler til naturpleje (bl.a. Bringeslugten, Snippen og Stavnsholtkilen) med 2 mio. kr. i både 2027 og 2028. Vi ønsker samtidig at der arbejdes med klare mål og dokumenterede effekter af naturplejen.
Der skal i budgettet afsættes de fornødne midler til at finansiere Natur- og Klimaudvalgets ønsker til en bedre busbetjening af Jonstrup i aftentimerne og i weekenden
– jævnfør den busbestilling, som NKU har besluttet at sende i høring. Ligeledes ønsker vi en ekstra morgenafgang på linjerne 332 og 333
– Partierne er positive overfor at afklare mulige perspektiver for NKU 10 Beskyttelse af grundvand/grundvandsparker samt NKU 11 LAR-løsninger i 2027 med henblik på evt. inddragelse i budget 2028 og frem.
Kultur, Idræt og Fritid – Vi tiltræder de besparelses- og udvidelsesforslag, der er nævnt i mulighedskataloget
– dog med følgende undtagelser: 1) Vi fastholder bevillingen til Filmstriben. 2) Vi tager først med budget 2029 stilling til fremtiden for Skolemuseet i Jonstrup (Jonstrupsamlingen), hvor den nuværende aftale udløber.
– Vi vil afklare mulighederne for public-private-partnership model med henblik på at udvikle vores kultur, fritids- og idrætsfaciliteter.
– Aftalepartierne vil i løbet af budgetprocessen drøfte, om der er andre af besparelsesforslagene inden for KFIU, der skal udgå,
Tekniske Korrektioner
– Vi ønsker frem til endelig budgetvedtagelse af budget 2027-2028 en kritisk gennemgang af de tekniske korrektioner med henblik på at se, om der er mulighed for yder- ligere at begrænse udgiftsstigningen her.
Anlæg
Vi har med denne aftale ikke taget endelig stilling til det samlede anlægsprogram. Dette vil vi gøre frem mod den endelige budgetvedtagelser.
Dog har vi disse bemærkninger til det foreliggende forslag til anlægsprogram:
– Der skal i anlægsprogrammet afsættes midler til de ovennævnte tiltag inden for natur- og klima – herunder til en styrket naturindsats og den nævnte pulje til ekstraordinær vedligeholdelse, så vi herved udnytter kommunens anlægspulje.
Hvad der skal afsættes af midler til flyttekabalen vedr. Bybækskolen afhænger af den igangværende afklaring, af, hvad der skal ske på kort og længere sigt.
Vi synes, at det er rigtig mange penge, der foreslås brugt til indretning af laden i Furesøgard til brug for Stjernely 2. Kan det gøres billigere?
Der afsættes op til 0,6 mio. til at Farum Gymnastikforening kan komme i gang med en forundersøgelse i 2027 idet kommunen herved ikke har forpligtet sig i forhold til efterfølgende drifts- og anlægsmidler.







