Eskadrille 722s gamle pilothotel, Bygning 305, har stået tom siden Flyvestation Værløse blev lukket. Ifølge Masterplanen for Flyvestation Værløse er den udlagt til foreningsformål, men det har vist sig usædvanligt vanskeligt.
Af Mikkel Kjølby
Den tyske besættelsesmagt udbyggede i den grad Værløse Flyveplads. Den næste store modernisering fandt sted efter Danmark blev medlem af NATO i 1949. I starten af 1950erne blev der anlagt ny startbane, kontroltårn og nye bygninger.
Redningseskadrillen Eskadrille 722 blev oprettet 8. februar 1951 og fik base på Flyvestation Værløse.
Fra 1956 brugte eskadrillen udelukkende helikoptere til redningsopgaver, først med Sikorsky S‑55, senere S‑61 Sea King og til sidst EH‑101 Merlin.
Bygning 305 blev opført i 1990 som pilothotel og udgangspunkt for eskadrillens operationer. Bygning 305 en forholdsvis velholdt og moderne murstensbygning med bad og toiletfaciliteter samt mødelokaler – i alt på ca. 450 kvadratmeter. Længst ude mod rullebanen var der kommandorum. Bagerst var der indrettet soverum, hvor piloterne, redningsmandskabet og lægerne kunne hvile sig, mens de ventede på opgaverne.
Når kaldet kom, løb de ud til helikopterne, som stod på runde asfaltplatforme ude i græsset.
Sådan foregik det frem til basens lukning i 2004.
Det tog lang tid at udvikle Sydlejren
Furesø Kommune fik overdraget Flyvestation Værløse i morgengave i forbindelse med tvangssammenlægningen af Farum og Værløse Kommuner.
Det gik hurtigt op for kommunen, at det ikke var ønskværdigt. at stå tilbage med ansvaret for oprydningen efter forureningen. Staten fik Flyvestation Værløse tilbage, imod at kommunen måtte tjene maksimalt 100 mio. kr. på udviklingen af området.
Udviklingen af Nordlejren kom først i gang, men stødte på forhindringer i form af en konkurs. Den midterste del gik til Naturstyrelsen, som har udviklet det til rekreativt området.
Sydlejren var rosinen i pølseenden. Området gik statens ejendomsselskab Freja ejendomme. Der blev etableret fem byggezoner, der hvor forureningen var mindst.
I midten af det hele etableredes en kulturakse fra Hangar 1 til Hangar 4. Her skulle de fælles faciliteter etableres.
Hangar 2 var i første omgang udset til sportshal, men det faldt fra hinanden. Det samme gjorde etableringen af en speedskatingbane. Til gengæld blev det til en skaterbane ved Hangar 3.
Bygning 305 blev udset til at huse foreningsformål, en slags støttepunkt for kultur- og fritidsaktiviteter på Flyvestationen.
Forskellige interessegrupper har forsøgt at genstarte bygningen. Her i blandt en gruppe omkring Hangar 2, hvor der i dag er Flyhistorisk Hangar, men også en privat gruppe baseret i Sydlejren har kig på den. En overgang var der et udbud af bygningen i gang, men det blev trukket tilbage. Så vidt vides, skyldtes det uenighed om, hvor længe en ny ejer skulle lade foreningerne have råderet.
Borgerforeningen Jonstrup 89 var langt fremme med et projekt, der skulle gøre Bygning 305 til foreningshus, men også dette projekt grundstødte.
Tidligere borgmester Ole Bondo Christensen foreslog i valgkampen i november 2025 at bruge bygningen som støttepunkt for naturoplevelser.
Kort efter meddelte forvaltningen, at man havde brug for mere plads til indkvartering af ukrainske flygtninge og kiggede på Bygning 305, men heller ikke dette er blevet aktuelt – endnu.
Furesø Kommune har taget skridt til at bygningen kan sælges. Freja ejendommen har frafaldet et krav om, at Bygning 205 skal bruges til offentlige formål.
Bygning 305 har efterhånden stået uden brugere i 21 år.
1 kommentar til “Bygning 305 – Smertensbarn med uforløst potentiale”
Væsentlig artikel. Det vil sige, at Furesø Kommune HAR realistiske indkvarteringsmuligheder for flygtninge. Man behøver ikke, som nu, at stuve mange sammen i fælles rum med de negative menneskelige, sociale og sundhedsmæssige følger, det trækker med sig.
Der er lukket for kommentarer.