Café Stien modtager stor donation

Donationen blev overrakt til Anders Poulsen, leder af frivilligcentret af uddelingschef Mona Svan fra Velliv Foreningen. Privatfoto.

Frivilligcenter Furesø og Stien – det levende medborgerhus i Farum – har modtaget en donation fra Velliv Foreningen på 60.000 kr. til Café Stien.
Café Stien er et nyt tiltag. En gruppe furesøborgere mødes hver torsdag eftermiddag til kaffe, kage og snak. Ind imellem spilles der forskellige brætspil. Der er planer om at arrangere fællesspisninger henover året. På sigt er det tanken at holde særlige arrangementer og foredrag mm.
Pengene skal gå til at udvikle caféen og aktiviteterne i Stien. Velliv Foreningen understøtter lokale initiativer med mottoet “Vi vander fællesskaber, så den mentale sundhed kan blomstre”.

Donationen blev overrakt til Anders Poulsen, leder af frivilligcentret af uddelingschef Mona Svan fra Velliv Foreningen.
Alle, der er interesserede i at være med, er velkomne.
Frivilligcentret har oprettet en gruppe på Boblberg, som hedder Café Stien. Det er også en mulighed at kontakte frivilligcentret på 50 47 15 62.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

1 kommentar til “Café Stien modtager stor donation”

Der er lukket for kommentarer.