Af Niels Teinhart, byrådskandidat for Socialdemokratiet.
Jeg har lige læst, at ca. 9% af de 400 elever i 9. klasse i Furesø Kommune ikke består dansk eller matematik. Det har sat gang i en vigtig debat – om 10. klasse, skolereformen, faglige krav og meget andet.
Man kunne først spørge: Hvem er de 9%?
Som far til to drenge med autisme tør jeg godt sige, at en stor del af de unge, der ikke består, er børn med diagnoser – børn der ikke passer ind i skolens “one-size-fits-all”-model. På mine drenges Skole oplevede vi, at der var et ekstremt fokus på eksamen – så meget, at det skabte stress hos elever, der hverken menneskeligt eller fagligt var klar til det. Nogle fik en eksamen, men med så meget støtte, at den reelt ikke sagde noget om deres evner. Men skolen kunne notere et “bestået”.
Og så er der børnene med sproglige udfordringer eller en tung social arv. Vi taler ofte om “lige muligheder”, men virkeligheden starter langt tidligere end 9. klasse. For nogle børn starter det allerede første skoledag, når de opdager, at klassekammeraterne allerede kan læse. Måske fordi forældrene har trænet derhjemme. Så sidder man der – og føler sig bagud, før man overhovedet er begyndt.
Vi kunne gøre os selv og børnene en tjeneste: Lad alle starte fra samme faglige udgangspunkt. Så bliver det lettere for lærerne at undervise – og mindre demotiverende for både de stærkeste og dem, der har brug for ekstra støtte.
Vi mangler i den grad et system, hvor også de praktisk stærke børn bliver set. I dag taler vi ikke længere om sløjd og håndværk, men om “design og teknologi”. Det lyder fint – men vi risikerer at fjerne stoltheden fra det håndværksmæssige. Jeg kører rundt som sælger i autobranchen og taler med mange lærlinge. Alt for mange falder fra. Hvorfor? Fordi man har gjort det boglige filter for snævert. Det gamle Mesterlære system virkede netop, fordi man startede med hænderne og byggede teori på bagefter. For mange er det den eneste vej ind.
Så ja – at 9% ikke får en afgangseksamen er ikke bare et tal. Det er et symptom på en folkeskole, der ikke magter at rumme og løfte alle børn – især dem, der skal noget andet end gymnasiet.
Og skolereformen? Den skulle netop give mere bevægelse, færre lektier og bedre muligheder for dem, der havde det svært. Den blev aldrig ført fuldt ud.
