Debat – Anders Adams fatamorgana om Præstegårdsjordene

Af Ulla Hess
Anvendelsen af Præstegårdsjordene er ikke kun et spørgsmål om naturforvaltning, men i lige så høj grad et spørgsmål om fritidsliv, lokal adgang og menighedsrådets forvaltning af fælles kirkejord.
Det indgår overhovedet ikke i debatindlægget, hvor det et gå ind til køer betragtes, som noget alle kan gøre. Der findes folk med ikke synlige handicaps, der ikke kan tåle at blive væltet og derfor ikke tager chancen. Så det er ikke korrekt. Borgerne får ikke mere frirum på præstegårdsjordene, som Anders Adams påstår. Børneinstitutioner, der stort set bruger området hver dag, vil med ansvarlige pædagoger afholde sig fra at bruge området. Der ses tydeligt på ko marken ved Kong Volmers vej, hvor kun Anders Adams og kommunens folk bevæger sig ind på marken.
At gå med hund i snor er no go. Af natur er køer nysgerrige og vil være opsøgende.

Området vil blive tilgroet og ændre karakter og til sidst springe i skov. Anders Adams synes ko marken ved kong Volmers vej har det godt, selvom over halvdelen af området er bevokset med hvidtjørn og skygger for de urteagtige vækster det skulle fremme biodiversiteten. Tjørn spiser køerne ikke og den vil brede sig. Og den varierede flora som dette område har haft har været i frit fald siden køerne blev sat ud på marken. Og det skyldes ikke, at det ikke har været helårsgræsning. I Klevadsmosen har man i flere år kun haft helårsgræsning og her har man de samme problemer med aggressiv vækst af buskadser.
Helårsgræsning er langt fra en dyre velfærds handlig. Dyrene tvinges til at spise noget de ikke kan lide om vinteren og således også den giftige engbrandbæger, der ikke smager bitter[UH1.1]t, når den er tørret, men giften vil stadig nedbryde dyrenes lever. Køer er flokdyr og området kan ikke rumme en flok på 5 -6 køer som er et minimum. Desuden skal dyrene ofte og regelmæssigt tilses af dyrlæger om vinteren, for at se om de er ved at dø af sult!
Indhegning ønskes for naturens skyld. Men rådyrene som har deres daglige gang på markerne kan ikke komme ind i disse indhegninger og vil forvilde sig op i villakvarterne og veje og skabe frustration. Er rådyr ikke en del af naturen? Og rent faktisk laver de også afgræsning.
Vi mangler en ordentlig og et veldokumenteret bevis på en biodiversitetsgevinst.
Hvilke alternativer er undersøgt? Områdets biodiversitet har det godt på grund af flere års vellykket naturpleje.
Hvilke konsekvenser vil det få for den offentlige adgang og den rekreative brug?
Indtil nu har menighedsrådet kun brugt biologer til rådgivning. At holde køer er ikke biologers spidskompetence. Og det glansbillede der er malet af fremtidens biodiversitet på præstegårdsjordene er et fatamorgana. Området ligger nær et tætbebygget område, hvor folk er flyttet til for at nyde naturen. Og nu vil man fjerne den mulighed under dække af at ville beskytte naturen, uden at se alternativer.
Det ville klæde menighedsrådet at fremlægge deres beslutningsgrundlag i al offentlighed for alle folkekirkens medlemmer, inden man lægger sig fast på en beslutning. Menighedsrådet har et moralsk ansvar for at så mange af medlemmer som muligt får glæde af deres beslutninger. Derfor må beslutningen om den fremtidige anvendelse af kirkegårdsjordene ikke ske på et smalt og tvivlsomt grundlag.