Af: Anders Medum Groth, Byrådsmedlem (RV) og medlem af Natur og Klima-udvalget
Ulla Hess skriver i et godt debatindlæg kort fortalt, at hvis vi skal fremme biodiversiteten, skal vi tænke os godt om, når vi bruger kvæg. Hun har helt ret. Hun beskriver en praksis med, at kvæg sættes på græs fra maj til november med et alt for stort græsningstryk. Det er ganske rigtigt ikke biodiversitet, der vinder ved den ageren. Hvis vi for alvor mener noget med at styrke biodiversiteten, skal vi praktisere en ekstensiv helårsgræsning af store sammenhængende arealer. Alternativet til det skal ikke være sommergræsning men vintergræsning. Groft set burde der ikke være mere end 100 kg stor græsser pr. hektar, for netop at sikre at der skabes plads til mere flora og fauna. I praksis betyder det, at det kan blive svært at få øje på dyrene, når der ikke er flere i de store områder. Samtidig skal vi kigge på forskellige typer af store græssere.
Den praksis Ulla Hess beskriver handler oftest mere om at sikre kødproduktion, end den handler om at styrke biodiversiteten. Vi skal tåle, at naturplejedyr ikke indgår i kødproduktion, og at de mindsker deres huld gennem vinteren. Ligeledes skal de ikke fyldes med medicin, for at sikre at møgbiller og andet kan leve godt i deres efterladenskaber. De heste og kvæg vi skal sætte på Baunesletten med mere skal leve op til ovenstående praksis. Ellers sikrer vi ikke biodiversiteten. De seneste to år har både forvaltningen og udvalget for Natur og Klima arbejdet med forberedelser til at sikre en god praksis med afgræsning. Kompetencerne på området er steget begge steder, og vi kommer til at arbejde markant mere med området i 2024. Vores kommunale naturplejeafgræsning skal først og fremmest sikre naturen og biodiversiteten. Jeg glæder mig til at vi kommer videre med arbejdet i de kommende år.
