Stednavnet Sandet opstod i slutningen af 1700-tallet, da sognepræsten ville give fattigfolk et lod i Kirke Værløse. Sandet blev udødeliggjort af den berømte forfatter Knud Hjortø.
Af Mikkel Kjølby
Sjældent har et stednavn været så passende som ”Sandet”.
I dag kender vi området som erhvervsområdet ved Lejrvej. Tilbage er Sandet Stadion, hvor Kirke Værløse IF hører hjemme og vejen Sandet, som fører ind til parkeringspladsen ved Flyvestation Værløse.
Jorden var den magreste og mest sandede i området omkring Kirke Værløse. Her var der ikke gode forhold for at dyrke jorden eller lade dyr græsse, derfor havde bønderne ikke den store interesse i området.
I forbindelse med den store reform udskiftningen i ca. 1780 fik bønderne hver deres lod i Kirke Værløse. Præstegården fik også en del. Præstegården lå dengang ved Annexgården og ved Farum Kirke. For Kirke Værløse og Lille Værløse hørte under Farum Sogn.
I 1798 tiltrådte Heinrich Kampmann som sognepræst i Farum Sogn. Han fik hurtigt øje på, at der i Kirke Værløse var fattige folk, som ikke havde fået del i rigdommene i forbindelse med udskiftningen. Der var et stort antal husfolk, som ikke have lejlighed til at holde kreatur på mangel af overdrev til byen.
Heinrich Kampmann så muligheder i Sandet og søgte Danske Kancelli om mulighed for at udstykke en del af jorden i Kirke Værløse. Præsten ville endda bortfæste lodder på livstid og give arvefæste til dem, som ville bosætte sig.
Præstegården blev solgt på offentlig auktion.
Byens skolelærer fik en del af lodderne, men matriklerne 25, 26, 27, 30 og 31 gik til husfolk. Det var den mest sandede jord, der kunne findes. Derfor navnet Sandet.
Området var meget stejlt. Det faldt 25 meter fra Værløsevejen (I dag Knud Hjortøs Vej), til Kalendermosen ved vejen til Hjortøgård og bringe (I dag Sandet).
En del af lodderne blev udstykket og beboet i løbet af 1800-tallet. Beboelsen blev centreret omkring vejen til Hjortøgård. De mere nordlige lodder blev nærmest gravet væk i takt med, at man fandt ud at, sandet kunne bruges til byggeri.
Grusgravene nærmede sig ubønhørligt bebyggelsen. Det var ikke usædvanligt at se buske synke i jorden.
Ikke mindst Bakkely Mørtelværk blev større og større og truede efterhånden husene. Eneste tal for antal beboere er fra folketællingen i 1901. Her blev der registreret ni familier med adresse på Sandet.
Det var jævne folk. Alligevel skulle Sandet blive udødeliggjort i dansk litteratur.
Forfatteren Knud Hjortø voksede op på Hjortøgård. Han skrev i 1922 novellesamlingen ”Ude fra Skrænten”. Blandt historier er ”Sidse på Sandet”. Novellesamlingens socialrealisme var med til at give forfatteren landsdækkende berømmelse.
Knud Hjortø beskrev den barske hverdag for den usædvanlige husmandskone samt hendes hjem og børn. Der var tale om en rigtig person. Sidse Pedersdatter og hendes mand, jordbruger Hans Poulsen, boede på matrikel nummer 27 midt mellem grusgravene. En af sønnerne arbejdede på Hjortøgård.
Fremskridtet og grusgravene indhentede efterhånden beboerne på Sandet. Entreprenørerne gravede og gravede. Sandet blev bl.a. brugt til anlægning af landingsbanen til jetfly på Flyvestation Værløse i 1952.
I 1962 udlagde Værløse Kommune området til erhvervsområde. Den nye vej fik navnet Lejrvej. Dermed var det endegyldigt slut for Sandet.
Kilde: Værløse Historiske Forening Årsskrift 1991. Bent Damsgaard-Sørensen.
