Af Poul Bukbjerg, Lindevej 17. Eneste tilbageværende medlem af Furesøgruppen.
Afvisningen af henvendelsen til regeringen i år dokumenterer det, og historikken fortæller hvorfor.
I 2005 fik vi Furesøaftalen hvor folketinget besluttede en sammenlægning, hvor 1) borgerne i Værløse ikke belastes af Brixtoftes dispositioner og 2) kommunen kan fungere økonomisk i balance. For at sikre dette skete blev der fastsat 2 genforhandlinger af de økonomiske vilkår i 2010 og 2014.
I foråret 2011 blev den første genforhandling afsluttet.Resultatet kan læses i Furesø avis
https://ugeaviser.e-pages.pub/titles/farumavis/333/publications/329/pages/2
Furesøs forhandlere, Bondo og den daværende viceborgmester præsenterede forslaget (et billigt statslån, et yderligere tilskud på 250 mio. og et bortfald af den anden genforhandling) så positivt for byrådet, at byrådsmedlemmerne klappede højlydt og godkendte forslaget. På pressemøde derefter udtalte borgmesteren:
“Borgerne i Værløse vil derfor ikke blive belastet af den arvede gæld fra før sammenlægningen.Samtidig har vi lagt vægt på, at særskatten i Farum udfases…..”
Både klapsalverne og udmeldingen til pressen fortæller, at han da enten slet ikke havde styr på tallene – eller kunne have haft en anden dagsorden.
Furesøgruppen meldte ud, straks de så aftaleudkastet, at kompensationen slet ikke var stor nok og det var et løftebrud i forhold til folketingets vedtagelse.
Der ligger beregninger hos kommunen, udfærdiget sidst i 2011, som viser at kompensationen min. skulle have været 1,7 mia. større. Men ingen information til borgerne herom og ingen krav til regeringen om genforhandling, selv om borgmesteren allerede da vidste at borgerne i Værløse ville komme til at betale en del af gælden.
I 2016 blev statslånet efter godkendelse af Indenrigsministeriet erstattet med et lån i Kommunekredit. Det gav en besparelse på 12 mio pr. år. Det aftaltes at staten skulle have 25% af besparelsen.
Iflg kommunens hjemmeside har ovennævnte aftaler medført, at kommunen kommer til at betale i alt 2,4 mia. hvoraf.1,2 mia. betales af Værløseborgerne.
Bondo har været borgmester siden 2010, dvs. i hele forløbet.
Bondos frafald af genforhandlingen i 2014 var en kæmpe fejl, da vi ellers ville have været berettiget til de 1,7 mia.
Såvel forhandlingerne i 2016 som 2021 var oplagte tidspunkter at tage genforhandlingen op men også her svigtede borgmesteren.
I april 2025 forsøgte Bondo med et brev, der – underskrevet af alle byrådets partier – bad om yderligere hjælp. Det har ministeriet som bekendt netop afvist.
Så Bondos muligheder for at skaffe os yderligere hjælp fra staten til betaling af Farum gælden er nu udtømt.
Men kommunens muligheder er der absolut stadig, selv om Bondo har ikke gjort det let ved 2011 og igen i 2021 af aftale at Furesø ikke kan kræve yderligere kompensation af staten.
Det er derfor tvingende nødvendigt, at vi får en ny borgmester som ikke har haft aktier i genforhandlingen i 2011. Den nye borgmester kan – med byrådets opbakning – anfægte aftalen og forlange en ny genforhandling, da resultatet af 2011 aftalen på flere punkter er i direkte modstrid med det Folketinget besluttede. Både Konservatives og Venstres borgmesterkandidater er klar.
Svar fra borgmester Ole Bondo Christensen (A)
I indenrigsministeriets regnestykke indgik en vurdering af vurdering af de aktiver, som Farum førte med ind i den samlede kommune (værdien af de mange sportsfaciliteter m.v.). Herudover vurderede man de udviklings- og indtjeningsmuligheder som den samlede kommune havde.
Det var i sagens natur et regnestykke, som er svært at lave, og som vi udfordrede. Vi fik på den baggrund også forhandlet et ekstra statstilskud på 250 mio. kr. hjem. Det var svære forhandlinger, og aftalen var det maksimale, vi kunne nå.
Det fremgår jo af aftalen, at Værløseborgerne ikke skulle undgælde gælden for Farum, og at vi skulle have samme muligheder som andre kommuner. Gælden var et parameter, men også udviklingsmulighederne og værdien af de anlæg, som nu ligger i Farum og var årsagen til gælden, men også repræsenterer en værdi og udviklingsmuligheder for kommunen. Det handlede ikke kun om det noget forenklede regnskab for gælden, men også om udviklingsmulighederne. Nu kan regnestykket gøres op – og det er det, der giver anledning til, at vi mener, der må en dialog til om vilkårene for den resterende gældsafvikling.
