Fiskebæk Naturskole er resultatet af skovfoged Bjørn Døssings pionerarbejde. Datteren Mette voksede op med en tam ræv, vilde rulleskøjteture og en nærværende far, som insisterede på at formidle sin kærlighed til naturen til alle andre.
Af Mikkel Kjølby
I dag ligger Fiskebæk Naturskole ved Furesøbad, men tilbage i 1972 blev den anlagt for enden af haven i Fiskebækhus.
Det var aldrig sket uden den fremsynede og energiske skovfoged Bjørn Døssing, som insisterede på at videreformidle sin store kærlighed til naturen til skolebørnene.
Datteren Mette voksede op med vilde rulleskøjteture ned af Fiskebækbakken, men også med en utroligt nærværende far.
– Min far voksede op på et børnehjem. Så kan det gå to veje. For min far var det naturen, som fik ham på den rette vej. Han fik en utrolig kærlighed til naturen. Det var den kærlighed, som han så gerne ville give videre, forklarer Mette Døssing.
Bjørn Døssing blev uddannet som forstkandidat i 1966 og fik ansættelse som skovfoged i Københavns Statsskovdistrikt i 1971. Familien flyttede ind i Fiskebækhus i Nørreskoven senere det år.
Arbejdet med at anlægge Hillerødmotorvejen og Fiskebækbroen foregik netop på den tid. Året efter styrtede en del af broen sammen lige inden det skulle indvies. Mette husker det så glimrende. Men for Mette fylder minderne om en utrolig dejlig barndom mest. I den forbindelse kom Fiskebæk Naturskole til at spille en stor rolle i familiens liv.
– Den blev etableret for enden af vores have. Min far opholdt sig meget i naturskolen, og vi var der også det meste af tiden. For der var hele tiden liv omkring naturskolen, fortæller Mette Døssing.
På et tidspunkt fandt Bjørn Døssing en forældreløs rævehvalp. Han tog den med hjem, hvor den fik flaske og blev opfostret, indtil den en dag kunne sættes ud i naturen igen.
– Rævehvalpen Mikkel blev helt tam og fulgte efter mig som en hundehvalp. Jeg havde ikke anelse om, at det var usædvanligt. Sådan var det bare for mig i min barndom, siger Mette Døssing.
Ræven Mikkel blev voksen og fandt sin plads i naturen. Efterhånden så man mindre og mindre til den på naturskolen. Det var, som det skulle være.
Kom ud i skoven med skoleklasserne
Bjørn Døssing havde en god forbindelse til John Rasmussen i Herlev Kommune og begyndte at opfordre skolelærerne i Herlev til at komme ud med deres skoleklasser.
Det fik ham til at sende et rationaliseringsforslag til Skovstyrelsen, som kunne finansiere undervisningen. Han søgte kun om få tusinde kroner, men fik et kontant afslag. Så gik Bjørn til sin nærmeste chef, Skovrider E. Laumann Jørgensen.
– Han havde både modet og hjertet til at stimulere til yderligere aktiviteter. Han bakkede planerne op. ligesom han støttede oprettelsen af to skovbørnehaver. Uden Laumann Jørgensens opbakning ville sagen have været død, fortæller Bjørn Døssing i Værløse Historiske Forenings Årsskrift i 2002.
Opbakningen gav Bjørn Døssing troen på projektet, og da han blev landskendt gennem TV-projektet ”Udendørs” fik han mere gennemslagskraft.
– Jeg blev stædigt ved, og det var en stor hjælp, at jeg kom med i naturudsendelser for børn “Udendørs”. Jeg blev berømt fra den ene dag til den anden, lyder det fra Bjørn Døssing i årsskriftet.
Bjørn Døssing fik overtalt statsskoven til at lægge areal til. Han fik endda Ballerup, Gladsaxe, Værløse og Herlev Kommune til at dele bygge og driftsomkostningerne. Men igen stødte han på modstand fra Skovdirektoratet, som afslog at give tilladelse.
E. Laumann Jørgensen pressede på og endelig lød det fra de hellige haller: ”Så send da Døssing over til et møde”.
Bjørn Døssing kom til møde med underdirektør Håkon Frølund, som han beskriver som venlig og humoristisk. Bjørn snakkede og snakkede. Samtalen udviklede sig til et marathon. Til sidst kom gennembruddet. Måske fordi underdirektøren efterhånden var udmattet.
-Så lav dog den naturskole, Døssing, men en ting må du love mig. Det må ikke koste staten penge, fortæller Bjørn Døssing om den befriende besked fra underdirektøren.
Bjørn tog straks kontakt til Herlevs borgmester, Ib Juul, som havde sin baggrund i skolevæsenet. Han indkaldte de fire borgmestre og skoledirektører til møde på Herlev Rådhus, og så faldt de sidste brikker på plads.
De fire kommuner afsatte 100.000 kroner til opførelse af naturskole ved Fiskebækhus og 25.000 kroner årligt til drift. Altså intet til lønninger.
Men det fandt Bjørn Døssing også råd for. Han brugte selv mange timer dagligt i naturskolen, men rekrutterede også arbejdskraft fra pædagogseminarerne, for de pædagogstuderende skulle i praktik. Bjørn Døssing beskriver selv mødet med de venstreorienterede pædagogstuderende som et kultursammenstød, men også det håndterede han.
Naturskolen blev opført som en bjælkehytte på 90 kvadratmeter med en lille have, og en figur skåret ud som ansigt i en træstub som totem.
Landets første naturskole var en realitet.
Her lå naturskolen frem til 1992, hvor den blev pillet ned og genopført ved Furesøbad. Her er den udvidet med endnu et hus og shelters til overnatning.
– Da naturskolen blev opført, var trafikken ikke så fremtrædende, men med årene blev det voldsommere. Det var derfor naturskolen blev flyttet, forklarer Mette Døssing.
Flyttede fra Fiskebækhus
Bjørn Døssing var en travl mand. Han passede skovfogedjobbet, underviste på naturskolen, skrev klummer og medvirkede i TV-udsendelser, men han var også en meget nærværende far.
– Min far havde et utroligt nærvær. Han havde altid tid til os, men også til alle de andre, fortæller Mette Døssing.
Alligevel flyttede familien fra Fiskebækhus i 1980. Mette Døssing mener at vide hvorfor.
– Som skovfoged havde min far politimyndighed over skovene. Han var tit ude med politiet for at finde en person, som havde efterladt et brev til sin familie. Det tog hårdt på ham. Han var et følelsesmenneske. Til sidst kunne han ikke klare det mere, forklarer Mette Døssing.
Bjørn Døssing fik ansættelse som skovfoged ved Kalø Gods og fortsatte som TV-vært, forfatter og klummeskriver i flere ugeblade.
I 1988 fik han en særlig henvendelse.
– Erik Hoffmeyer havde oplevet Plant et træ i England og ville starte det op i Danmark. Han pegede på min far som leder af pilotprojektet. Det lykkedes min far at få Plant et træ etableret som en permanent forening, fortæller Metet Døssing.
I dag er Mette fundraiser i Plant et træ, og hendes bror, Jens, er informationschef i organisationen, som har fået plantet over 2 millioner træer i Danmark.
Bjørn Døssing gik bort i 2013. Han huskes som en af de store pionerer indenfor naturformidling og undervisning i Danmark.
1 kommentar til “Bjørn Døssing kæmpede for landets første naturskole”
Husker med glad fornemmelse i maven den første naturskole. Og både Bjørns og John’s indsats. Tak for det. Værløse DN Lokalkomite var med i Plant et Træ. Vi fik plantet træer markante steder, træer som står der endnu. Bl.a. i Hareskovby.