Af Egil Hulgaard og Lars Carstensen, Konservative.
Da vi i begyndelsen af denne byrådsperiode sagde ja til afvikling af erhverv på Widex-grunden, var det ikke en beslutning, vi tog let. Det var baseret på tre klare behov:
1. Vi mangler et friplejehjem. Det er godt, at vi bliver ældre i Furesø – men det stiller krav om investeringer og nytænkning i ældreplejen.
2. Vi har brug for tidssvarende boliger tæt på plejetilbuddene. Boliger hvor vores ældre kan leve trygt og godt – med mindre behov for personale, men uden at gå på kompromis med omsorgen.
3. Vi ønskede at skabe noget særligt. Et ældreområde med fokus på innovation, hvor nærheden til plejepersonale og moderne velfærdsteknologi kunne styrke hverdagen for beboerne.
Visionen var ambitiøs – og netop dét gjorde den attraktiv:
At udvikle fremtidens ældreboliger i samarbejde med en af verdens førende udviklere af velfærdsteknologi, nemlig T&W (tidligere Widex), og skabe et nytænkende velfærdsområde til glæde for vores ældre.
I visionsoplægget, der dannede grundlag for omdannelsen af området fra erhverv til blandede formål, stod der blandt andet, at området skulle “skabe et sammenhængende økosystem med fokus på offentligt-privat samarbejde om nye velfærdsløsninger – med plads til iværksætteri, erhverv, uddannelse og velfærdsfunktioner som eksempelvis sundhedshus, hjemmepleje, plejeboliger og tryghedsboliger.”
Men virkeligheden er en anden.
Udviklingen er udeblevet.
Der er ingen innovation. Ingen helhedstænkning. Ingen synergieffekter. Ingen den nytænkende velfærd.
Forvaltningen har arbejdet modstræbende med projektet, og Socialdemokratiet har i sidste øjeblik presset krav om almene boliger ned over området – stik imod visionen.
Resultatet?
Visionen er udvandet. Planerne, der gav mening i sin helhed, er blevet stækket.
I stedet for et nytænkende ældreområde får vi nu blot almindelige ældreboliger – uden nogen form for garanti for, at udviklingsplanens ambitioner føres ud i livet.
Det er ikke godt nok.
Vi har stadig brug for at tænke nyt, når det gælder vores ældre.
Vi har stadig brug for velfærdsteknologi, der understøtter både beboere og personale.
Den mulighed havde vi – men vi har desværre forspildt den.
Den eneste trøst er, at friplejehjemmet trods alt fik lov til, at forblive en del af planen.
