Debat – Et grønnere EU der samtidig sikrer mindre trafikstøj

Charlotte Amdi Burgess (RV), EU-parlamentskandidat og Anders Medum Groth (RV), Byrådsmedlem i Furesø.

Af: Charlotte Amdi Burgess (RV), EU-parlamentskandidat og Anders Medum Groth (RV), Byrådsmedlem i Furesø
Om lidt skal Europa til stemmeurnerne. Danskerne skal ligesom resten af EU beslutte, hvilken vej vi skal gå i de næste fem år. Der er udfordringer nok at tage fat i. Et af de helt afgørende områder bliver, at sætte ind med en indsats for et mere bæredygtigt forbrug og produktion. Vores børn og børnebørn skal vokse op i en grønnere verden, end den vi har i dag. Et af de områder som kan virke småt, men som samtidig har et stort potentiale, er noget så nørdet som mærkningen af dækkene på vores biler og lastbiler. EU har en mærkningsordning, som skal give forbrugerne oplysninger om bl.a. brændstoføkonomien (rullemodstand) og dækstøjen.
Her lægger EU linjen for hvad vi som samfund skal tillade. De aktuelle klasser er inddelt i fem kategorier, hvor der er op til en halv liters brændstof til forskel fra den dårligste til den bedste klasse pr. 100 kørte kilometer. Når man ser på EU som et hele, er det markante brændstofmængder og energi der kan spares, hvis vi sætter stærkere krav til dækkene.
Samtidig vil en skærpelse af niveauerne for de tilladte støjudledninger, give en kæmpe forbedring ift. de markante støjgener vi oplever fra vores veje. Dæk skifter vi hurtigere end vi skifter vognparken. Derfor vil det være en indsats, som hurtigt ville give resultater ift. mindre forbrug af brændstof og energi og samtidig markante nedsættelser af støjen fra vores biler. Og uanset om vi taler fossilbiler eller elbiler er dækkene den største kilde til støj, når hastigheden er over 40km/t. Dette er et af de områder, som reguleres på EU-niveau. Derfor er der behov for, at der arbejdes med yderligere skærpelser på området.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

2 kommentarer til “Debat – Et grønnere EU der samtidig sikrer mindre trafikstøj”

  1. John Larsen

    Men man kan kun vanskeligt tvinge folk til at købe mindre støjende dæk, mærkningen viser jo kun muligheden.
    Ny, dyr, asfaltbelægning der støjer mindre er en meget hurtigere metode.
    Hastighedsbegrænsning er hurtigst, og kræver blot et antal skilte. Men giver tidsmæssige ulemper for trafikanterne.

Der er lukket for kommentarer.