
Af Mehmet Anik, byrådskandidat for Socialdemokratiet, Furesø Kommune
Det er vigtigt, at vi lever et sundt liv fra en tidlig alder – med stærke fællesskaber, sund uddannelse, gode relationer, tilknytning til arbejdsmarkedet, sund kost, motion og gode vaner. Sundhed bidrager til livskvalitet og lykke.
Som et menneske med stærke og sunde relationer ved jeg, hvor vigtigt fællesskab er. Det hele starter tidligt – og det er uden tvivl en investering, der betaler sig i længden.
Et sundt og inkluderende arbejdsmarked er afgørende for, at vi kan bevare et godt helbred – både fysisk og mentalt – også efter arbejdslivet. Når de fleste i Danmark først kan gå på pension omkring 70-årsalderen, stiller det store krav til vores sundhed gennem hele arbejdslivet. Derfor skal vi fastholde de gode vaner og gerne opsøge nye, sunde fællesskaber – fx gennem kultur- og fritidslivet.
Arbejdsmarkedet og virksomhederne har et ansvar for at skabe rammerne, så vi alle kan yde vores bedste, helt til den dag vi går på pension. Vi ønsker alle et godt og aktivt seniorliv – og det kræver, at vi tænker sundhed og trivsel ind allerede fra daginstitutionen, gennem hele uddannelsesforløbet, arbejdslivet og til alderdommen.
Vi husker alle vores første relationer og venskaber – de fleste opstod i fællesskaber som foreningslivet, idrætten, skolen eller arbejdet. Derfor er dette også nøglen
Alle har ret til et sundt liv. Derfor er det vigtigt, at vi allerede fra en tidlig alder har fokus på både fysisk og mental sundhed, så det gode og sunde liv kan fastholdes gennem hele livet.
Jeg ved at sundhed er en investering!
Derfor skal Furesø Kommune tilbyde stærke, inkluderende og sunde tilbud, som favner og dækker alle målgrupper.
Hos Socialdemokratiet Furesø tror vi på, at vi sammen kan mere, vi tror på at de bedste løsninger og at muligheden skabes i tæt samarbejde med borgere, foreninger og virksomheder. Vi kan skabe mange gode ting sammen, så længe vores dialog bygger på tryghed, respekt og ordentlighed
Personligt vil jeg arbejde for at Furesø kommune fortsat være en attraktiv og rummelig kommune, hvor der er plads til alle.
2 kommentarer til “Debat – Et sundt og godt liv skal starte tidligt og vare hele livet!”
Gode tanker!
Jeg synes du har det helt rigtige fokus. Håber du vælges ind – du har ihvertfald min stemme.
Kære Alexander
tak for dine fine ord!
det betyder meget
vh
Mehmet Anik, byrådskandidat for Socialdemokratiet, Furesø Kommune
Der er lukket for kommentarer.