Af spidskandidat Tine Hessner, Radikale Venstre Furesø.
Som det eneste parti i byrådet budgetforhandlingerne ønskede Radikale (forgæves) at vi undersøgte mulighederne for at etablere en helårsfodboldbane i Jonstrup – og evt. belyse tilsvarende muligheder og behov i Kirke Værløse. Jonstrup FC er i fremgang og stærk på bl.a. børnefodbold – og KVIF (Kirke Værløse Idrætsforening) ligeså i udvikling. I lighed med andre baner i Furesø er en medfinansiering fra klubberne nødvendig – men der er også puljer og fonde at søge.
Den kommunale opgave er at sikre fornødne undersøgelser, give brugsret, tilladelser mm. Det skal vi komme i gang med.
Kunstgræs i sin nuværende form udfases pga. EU-krav, så det er tid til at gå foran med nye banetyper. Det bør Furesø stå i spidsen for. Idræt samler – og styrker. Både lokalsamfundet og den enkelte borger. Jo flere vi får ud at motionere, sommer og vinter, i alle aldre – jo bedre. Er du enig? Så stem på Radikale Venstre til kommunalvalget den 18. november.








1 kommentar til “Debat – Helårsbaner til fodbold i Furesø – mangler der ikke to?”
Helt enig – FC Jonstrup har på 2 år tredoblet antallet af medlemmer. Vi har en græs bane, der kan spilles på 6 mdr. om året og ingen hal. Dvs. alle Jonstrup borgere skal transportere sig til idræt om vinteren. Og der er allerede mangel på plads på de andre anlæg i kommunen. Med det antal børnefamilier der er flyttet til området og det antal børn der fødes så vil behovet bestå for evig tid. Man kan jo starte med at søge inspiration fra andre projekter der pt. er i gangsat https://silkeborgbanen.dk/ og være på forkant med udviklingen.
Der er lukket for kommentarer.