Debat – Præstegårdsjordene fortjener en åben og faglig bred behandling

Af Ulla Hess.
Det grønne udvalg i Farum sogns menighedsråd skal ved udgangen af måneden fremlægge et forslag til præstegårdsjordenes fremtidige anvendelse. Det er vigtigt, at sagen behandles åbent, balanceret og på et solidt fagligt grundlag. Den endelige beslutning skal vedtages efter sommerferien.
Indtil nu har processen efterladt et indtryk af, at helårsgræsning og indhegning i høj grad er blevet præsenteret som den foretrukne løsning. Der har været rundvisninger på arealerne af en biolog, der absolut var positiv over for denne model og ved mødet med grundejerforeningerne på Geddevasevej deltog også en kommunal biolog, som støtter helårsgræsning. Det er i sig selv legitimt, men når alternative synspunkter og hensyn ikke i samme grad er belyst, bliver beslutningsgrundlaget for smalt.
Det gælder ikke mindst hensynet til de mange borgere, familier og institutioner, som i dag bruger præstegårdsjordene rekreativt. Hvis arealet indhegnes og anvendes til helårsgræsning vil det ændre områdets tilgængelighed og anvendelse væsentligt. Derfor er det ikke kun et naturforvaltningsspørgsmål men også et spørgsmål om friluftsliv, lokal adgang og menighedsrådets forvaltning af fælles kirkejord.
Området er bynært, ikke særlig stort og relativt isoleret. Forskningen peger på, at biodiversitet i høj grad afhænger af naturarealets størrelse og sammenhæng med andre levestæder. Det er i Danmark et grundlæggende problem. Internationale studier af græsarealer viser at landskabets samlede sammenhæng og graden af urbanisering ofte har større betydning for artsindholdet end den lokale drift alene. Det betyder, at man ikke uden videre kan forvente nogen stor biodiversitetsgevinst ved at indhegne og afgræsse et lille bynært areal. (WWF Danmark) Med 12 års naturpleje og økologisk drift er der allerede megen biodiversitet. Mosaikslåning og fjernelse af græsset har efterladt en varieret og smuk blomstereng på de uopdyrkede områder. Og samtidig bliver området flittigt brugt til rekreative formål, hver eneste dag.

På den baggrund ville det være rimeligt at menighedsrådet træffer en beslutning på et bredere og mere gennemsigtigt grundlag før der træffes beslutning, bør der som minimum åbent redegøres for:
1. Hvilken dokumenteret biodiversitetsgevinst man forventer?
2.Hvilke alternativer er undersøgt?
3.Hvilke konsekvenser det vil få for offentlig adgang og rekreativt brug?
4.Og hvordan effekten efterfølgende vil blive fulgt og evalueret?
Den kommunale jord for enden af Kong Volmers vej har været græsningseksperiment i mindst 14 år. Både med mange og få køer og alt er spoleret. Den violetrandede ildfugl forsvandt først og nu er andre insekter som den seksplettede køllesværmer, grøn køllesværmer, lille ildfugl, blåfugl og rigtig mange andre forsvundet. Dertil kommer at over halvdelen af området er groet til med et tæt buskads af hvidtjørn. Også et par gyvler har fundet vej sammen med den invasive giftplante engbrandbæger, som stortrives. Alt er blot gået den modsatte vej efter man valgte græsning af køer fremfor slåning af dette artsrige overdrev.
Det ville være naturligt at menighedsrådet holdt et offentligt møde som Gy Larsen lovede ved mødet efter markvandringen sidste år.
Menighedsrådet kunne så fremlægge muligheder, konsekvenser og faglige vurderinger for sognets medlemmer og andre borgere. Når der er tale om forvaltningen af fælles kirkejord, bør processen være præget af åbenhed, inddragelse og respekt for at området rummer flere hensyn end naturforvaltning alene.