Af Karin Alsø, byrådskandidat for Socialdemokratiet
Vi har besøgt Skolelandbruget i over 20 år og haft mange gode oplevelser med vores børn. De har vejet kyllinger, fodret grise og aet kaniner.
Det har været spændende at følge udviklingen fra dengang Skolelandbruget var en lukningstruet besøgsgård, til i dag, hvor det spiller en vigtig rolle i Furesøs arbejde med børn og unge.
For mig viser Skolelandbruget, hvad vi kan opnå, når vi tør tænke pædagogik og velfærd på nye måder. Ikke alt skal foregå i et klasselokale. Nogle børn har brug for at lære gennem hænderne, naturen og fællesskaber og de blomstrer, når de får ansvar og tillid i stedet for test og skemaer. For nogle børn er Skolelandbruget et pusterum, der giver ro og styrke til at komme videre i skolen eller indtil der findes et skoletilbud, der passer bedre til deres behov. Forløb som De talentfulde unge viser, hvordan børn vokser, når de bliver mødt som “talenter” i stedet for problemer.
I en tid, hvor lærere og pædagoger er pressede, bør vi se bredere på, hvem der kan bidrage til børns trivsel og læring. Naturvejledere, kunst- og kulturformidlere eller håndværkere med pædagogisk erfaring kan spille en vigtig rolle og være med til at skabe den ro, nysgerrighed og selvtillid, som mange børn har brug for.
Måske skal vi bringe de erfaringer tættere på folkeskolen, så flere børn får mulighed for at lære gennem naturen, sanserne og fællesskabet og færre mister troen på sig selv undervejs. Skolelandbruget viser, at der er mange veje til at gro.
Og selv efter alle de år kommer mine børn stadig forbi for at klappe gederne. Det siger måske alt om, hvor meget et sted som Skolelandbruget kan sætte sig i hjertet.
