Debat – Tid til forandring med ny og bedre borgmester

Af Lars Carstensen (K), borgmesterkandidat
Jeg stiller op til valget som borgmesterkandidat fra Det Konservative Folkeparti efter to succesfulde perioder i byrådet. Jeg føler mig politisk udlært og parat til at tage tøjlerne i hånden for at lede retningen.
Efter16 år med den samme borgmester er der brug for ny energi, nyt lederskab og mere handling. Vores kommune er præget af tomme løfter, voksende gæld og en organisation, hvor alt for mange dygtige medarbejdere forlader deres job. Det er ikke sundt, hverken for kommunen, medarbejderne eller borgerne.
Jeg vil være en bedre borgmester, fordi jeg har en vision om, at de bedste resultater opnås, når man kommunikerer ærligt og tydeligt, er beslutningsdygtig og fokuserer på at udvikle de områder, hvor det halter.

Furesø har således brug for en borgmester, der samler og som lytter, før der træffes beslutninger, og som skaber resultater gennem samarbejde.
Jeg tror på en kommune, hvor vi sætter mennesker før systemer. Hvor vi løser problemer i fællesskab, og hvor vi prioriterer det, der betyder mest i hverdagen:
– flere medarbejdere, der kan skabe tryghed og nærhed i ældreplejen
– flere dygtige og nærværende voksne i daginstitutioner og skoler
– renere søer og natur
– en sund økonomi, der holder i længden
Jeg vil være borgmester for alle i Furesø, ikke kun dem, der stemmer på mig.
Min opgave er ikke at have ret, men at få gjort det rigtige for alle borgere – os alle sammen og vores kommune.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder