Debat – Tydelig retning kræver tydelig ledelse! DEL 2

Af Musa Harmanci. Byrådsmedlem. Det Konservative Folkeparti (C)
Når en forælder, eller for den sags skyld en anden medborger, ringer til Furesø Kommune for at høre om sit barns sag eller om en anden sag og ifølge materialet bag Arbejdstilsynets påbud oplever, at telefonen ikke bliver taget, fordi medarbejderen er for presset, så er problemet ikke længere kun et arbejdsmiljøproblem. Så handler det også om borgernes møde med kommunen.
Som jeg altid har sagt og bliver ved med at sige…
Kommunen er til for borgerne, ikke omvendt! Det er borgerne, der vælger politikerne, og det er politikerne, der sætter den politiske retning. Den retning skal komme alle borgere til gavn uanset baggrund!
Som de fleste af jer nok husker, skrev jeg tilbage i maj et indlæg med overskriften, “Tydelig retning kræver tydelig ledelse.” Dengang handlede det om behovet for tydelig politisk retning og tydelig ledelse. Det gør denne her også. Og nu skriver jeg DEL 2, fordi virkeligheden desværre har givet mig anledning til det.
Og jeg er ærligt talt både ked af det og efterhånden frustreret i den grad over, at jeg skulle få behov for at skrive dette indlæg.

For det her handler om vores medmennesker.
Bag organisationer, strategier, reformer og nye strukturer står der mennesker. Mennesker, der hver dag går på arbejde for at hjælpe børn, unge, ældre og mennesker med handicap osv. Og mennesker, som har en fuldt berettiget forventning om, og krav på, at kommunen fungerer.
Vi kan alle læse os frem til, at Arbejdstilsynet for nylig har givet Furesø Kommune et påbud på grund af stor arbejdsmængde og tidspres i tre teams på børne, unge, og handicapområdet.
Ifølge materialet har medarbejdere gennem længere tid været under et betydeligt pres, blandt andet med omkring 200 timers overarbejde. Samtidig beskrives det, at opgaver bliver udskudt eller ikke udført.
Det er bare ikke i orden. Og det er alvorligt!
Men det, der bekymrer mig mindst lige så meget, er konsekvenserne for borgerne.
For når arbejdspresset bliver så stort, at medarbejdere ikke kan nå deres opgaver, så rammer det vores medmennesker, som ikke bare kan sætte deres sag på pause. Der kan åbenbart gå måneder, før forældre bliver indkaldt til møde efter en underretning, og hvis nødvendige opfølgninger ikke gennemføres, kan det rejse alvorlige spørgsmål om kommunens mulighed for at leve op til sine forpligtelser over for borgerne.
Ja, jeg vil gerne anerkende, at kommunen har sat ind. Det er da også på tide, hvis du spørger mig. Der oplyses, at der er blandt andet ansat fem socialrådgivere, og der arbejdes med handleplan, arbejdsgange, faglig kvalitet og kompetenceudvikling. Så langt så godt.
Det skal vi naturligvis støtte op om.
Dog ændrer disse tiltag ikke på det spørgsmål, jeg mener, vi er nødt til at stille den politiske og administrative ledelse…

Hvorfor nåede vi hertil??
Og desværre står denne sag ikke alene.
Vi har nemlig også oplevet, i min optik, alvorlige udfordringer på beskæftigelsesområdet sidste år og og så på sundheds og ældreområdet.
Jeg siger ikke, at alle problemerne har samme årsag. Men når vi over en periode oplever alvorlige udfordringer på flere af kommunens velfærdsområder, synes jeg, vi er nødt til at spørge den politiske og administrative ledelse…
Er man nu gode nok til at opdage problemerne og reagere på dem, før de vokser sig store???
Med dette spørgsmål kommer så de næste…
Hvornår blev problemerne tydelige???
Hvilke signaler var der???
Hvornår blev der reageret???
Og hvornår blev den øverste politiske og administrative ledelse orienteret???
Som folkevalgt politiker synes jeg ikke, det er urimelige spørgsmål at stille. For i min optik er det et ansvar, som alle folkevalgte politikere bærer.

Når det så er sagt, skal det vides, at jeg er ved at være træt. Godt træt!
Træt af, at medarbejdere skal løbe stærkere og stærkere. Træt af, at problemer får lov til at vokse sig større, før der bliver reageret.
Og træt af, at problemer først for alvor bliver synlige, når Arbejdstilsynet og eller andre instanser må gribe ind.
Jeg er også træt af, at vi bagefter skal bruge unødvendige kræfter på at forklare, hvorfor det gik galt, i stedet for at spørge, hvorfor man ikke reagerede tidligere, når vores medmennesker henvender sig til os, og vi har modtaget en del af dem.
Ligesom alle vores medmennesker har jeg selvfølgelig også spørgsmål til det her.
Og de spørgsmål skal efter min mening også besvares af den øverste politiske og administrative ledelse.
Det skal understreges, at det her ikke er et angreb på nogen som helst person. Tværtimod. Jeg har stor respekt for alle inden for kommunens regi, særligt dem, der hver dag forsøger at få tingene til at hænge sammen til gavn for os alle, og for dem, der tør sige fra, når noget ikke fungerer.
Dog tænker jeg, at de folkevalgte politikere skal kigge sig selv i spejlet. Det gælder naturligvis også mig selv. Vi skal stille spørgsmål, bede om redegørelser, når noget ikke hænger sammen, og turde spørge én gang mere, hvis det første svar ikke er godt nok. Det er ikke mistillid, det er politisk ansvar og det ansvar kan vi ikke løbe væk fra. Basta!

Med det sagt…
Når jeg skriver “Tydelig retning kræver tydelig ledelse”, mener jeg ikke kun den enkelte leder i administrationen eller det enkelte team eller den enkelte afdeling. Jeg mener hele ledelsen og hele vejen oppefra og ned.
For hvis retningen ikke er tydelig, kompetent og erfaren øverst, bliver det svært at forvente, at den er tydelig længere nede i organisationen. Og hvis alvorlige signaler opstår længere nede, skal de selvfølgelig også nå hele vejen op, så langt som de nu kan komme.
Derudover kan man også læse sig frem til, at der nu åbenbart lægges op til at se på styrings- og ansvarskæder, tidlig varsling og opfølgning. Gudskelov. Det kan kun gå for langsomt, hvis du spørger mig. Men så er det også rimeligt, tænker jeg, at spørge, hvordan vi fremadrettet sikrer, at det politiske niveau, hele vejen rundt, får den nødvendige viden, før Arbejdstilsynet eller andre må gøre os opmærksomme på, at problemerne er blevet for store.
Alle borgere har vel et ønske om, hvordan og hvorledes deres kommune skal være, og det kan man ikke diskutere, for alle har ret til at mene det, de vil.
For mit vedkommende ved jeg godt, hvilken kommune jeg ønsker.
En kommune, hvor medarbejdere har det godt og tør sige fra, hvor vores medborgere får den nødvendige hjælp og opfølgning, de har krav på, hvor problemer bliver taget alvorligt, når de bliver meldt ind, og hvor udfordringer, dårligt arbejdsmiljø og andre problemer bliver opdaget, oplyst og håndteret, mens de stadig kan løses.
Det synes jeg ikke er for meget at forlange. Overhovedet ikke!