Debat – Valgkampen er slut – fællesskabet består

Af Martin Nørtoft.
Valgkampen er overstået. 2025 er lagt bag os, og vi skriver nu 2026. Foran os ligger fire år med Furesøs nye borgmester, Nicolai Bechfeldt, og et nykonstitueret byråd, som skal bære ansvaret for vores fælles kommune.
For mig var kommunalvalget i 2025 noget særligt. Det var min første valgkamp. Jeg er medlem af bestyrelsen i Det Konservative Folkeparti i Furesø, og jeg brugte mange timer på at dele flyers ud, hænge plakater op og tale med borgere rundt omkring i kommunen. Jeg skal være ærlig: skuffelsen var stor, da konstitueringen faldt på plads. Jeg havde håbet på et andet udfald.

Men skuffelse må aldrig blive til bitterhed.
Tværtimod har jeg lovet mig selv at se fremad – og bruge anledningen til at fremhæve alt det, der faktisk fungerede, og alt det, der giver håb. For valgkampen mindede mig om noget vigtigt: Vi skylder vores lokalpolitikere langt mere respekt, end de ofte får.
På sociale medier er vi hurtige til at dømme. Hurtige til at blive forargede. Hurtige til at reducere mennesker til partifarver og enkeltsager. Men sandheden er, at alle byrådsmedlemmer – på tværs af partier – har truffet et aktivt valg om at bruge deres tid, energi og kompetencer på at gøre en forskel for Furesø Kommune.
Man bliver ikke rig af at sidde i byrådet. Til gengæld koster det enormt mange timer. Timer, der kunne være brugt med familie og venner. Mange tog fri fra arbejde for at føre valgkamp. Så når du til sommer ligger på stranden på Mallorca i to uger, kan det meget vel være, at dit lokale byrådsmedlem er på arbejde – fordi ferien allerede blev brugt på flyers, plakater og vælgermøder.
Den form for selvopofrelse fortjener respekt.
I sidste ende er der langt mere, der binder os sammen, end der adskiller os. Det, der binder os sammen, er kærligheden til Furesø og ønsket om at udvikle kommunen i en sund og bæredygtig retning. Derfor fortjener alle byrådsmedlemmer en stor tak. I bliver ganske enkelt ikke rost nok.
Under valgkampen skrev jeg selv en række debatindlæg. Flere af dem satte mig i skarp kontrast til vores nye socialdemokratiske byrådsmedlem, Claus Davidsen. Det fortryder jeg i dag. Ikke uenighederne – dem står jeg ved – men tonen. For jeg glemte at stoppe op og huske, at Claus, ligesom jeg selv, grundlæggende ønsker det bedste for kommunen.
Claus har en stærk grøn profil og en imponerende viden om natur og miljø. Jeg er overbevist om, at han kommer til at gøre en reel forskel for Furesø. Forleden viste han endda stor storsindethed, da han gav min 7-årige søn et Valdes-julekort, som han manglede til sin samlermappe – fordi Claus’ datter havde et ekstra. For mig er det et lille, men meget tydeligt eksempel på ordentlighed.
Efter valgkampen bemærkede jeg, at mange Venstre-plakater stadig hang rundt omkring i kommunen. Jeg kontaktede derfor Sarah Brandt-Kofoed fra Venstre, og sammen kørte vi i tre timer rundt og tog plakater ned. Det var vel at mærke efter, at vi vidste, at Nicolai – og ikke Lars – ville blive borgmester. For igen: Der er mere, der binder os sammen, end der skiller os ad.
Politik må også gerne være menneskeligt. Relationelt. Og ja – endda sjovt. Sarah er i øvrigt et af de dygtigste og venligste mennesker, jeg længe har mødt, og derfor gjorde det mig oprigtigt ked af det at se, at hun kun var få stemmer fra at komme i byrådet. Hun er heldigvis Venstres 1. suppleant – og kommunen vil uden tvivl få glæde af hende fremover.
Fra mit eget parti brugte jeg især tid sammen med Niels Jørgen Brandt. Niels Jørgen bankede personligt på døren hos over 3.000 borgere for at præsentere sig selv og sin politik. Jeg havde fornøjelsen af at følge ham et par timer, og jeg var dybt imponeret over hans jordnære, lyttende og relationsbaserede tilgang. Det er tydeligt, at ønsket om at gøre det bedste for Furesø kommer helt inde fra hjertet. Den form for hjertevarme fortjener anerkendelse.
Jeg overværede også en debat med Rikke Blak-Kristiansen, som selv er skolelærer og brænder for børn og unges vilkår. Rikke er et menneske med stor integritet og ordentlighed. Hun vejer sine ord – og mener det, hun siger. Jeg er personligt tryg ved at vide, at vi har politikere i byrådet med så høj en moralsk standard.
Jeg bor få meter fra Nils Toft, nyt byrådsmedlem for Det Radikale Venstre, som jeg kender fra hans rolle som formand på Lille Værløse Skole. Nils er en ægte ildsjæl. Direkte, ærlig og uden omsvøb. Måske alt det, man ikke stereotypisk forbinder med en politiker. Han vil se handling og resultater – især for børn og unge – og det har min dybeste respekt.
På valgnatten talte jeg stemmer sammen med blandt andre Tine Hessner fra Radikale Venstre. Tine er fagligt ekstremt stærk, visionær og erfaren. Samtalerne med hende er altid inspirerende, og netop den type erfaring er afgørende, hvis Furesø skal udvikle sig klogt og langsigtet.

Men der er også noget, der mangler. Diversitet.
Jeg havde håbet, at vi havde fået flere kvinder i byrådet. Kønsfordelingen er stadig markant skæv. Personer som Kari Thynebjerg, Sanne Sejrbo-Dekker og Sarah Brandt-Kofoed førte alle stærke og engagerede valgkampe – og var meget tæt på. Personligt havde jeg gerne set dem repræsenteret i byrådet.
Som konservativ håber jeg naturligvis, at vi kan præge byrådet i en mere borgerlig retning. Der er meget, vi er uenige med især de røde partier om. Men heldigvis er der også meget, der binder os sammen. Og vigtigst af alt: Vi er alle mennesker, før vi er partier.
Med ønsket om et godt nytår – og en stor, stor tak til alle lokale ildsjæle i Furesø.