Af Lars Carpens. Byrådsmedlem for Venstre.
Klimabevægelsen spurgte ved sidste Byrådsmøde til fremdriften i Furesø Kommunes klimatiltag set i lyset af de seneste internationale rapporter, hvor den globale opvarmning forventes at tage yderligere til.
Venstre i Furesø har leveret vort bidrag til den godkendte plan for reduktion af Furesø Kommunes CO2 udledninger. En plan med hele 43 tiltag, som Byrådet nu 2 gange har genbesøgt. Der er ingen tvivl om, at planen er udfordret. Det er positivt, at lokalt går omstillingen til el-biler forbavsende hurtigt. Det er et
godt bidrag, som Furesø borgerne medvirker til. Og forhåbentlig fortsætter denne udvikling. På samme måde kan de enkelte borgere i kommunen hver især via deres adfærd gøre rigtig meget. Det er mit indtryk, at borgerne faktisk gerne vil omstilling, hvis de kan se en effekt. Men vi må også erkende, at der både for kommunen og de enkelte borgere er mange bindinger. Vi kan ikke bare sætte solceller og vindmøller op i det åbne land, fordi store dele af kommunen er søer, skov og fredede områder. Og opsætning på eksisterende bygninger er hæmmet af gamle lokalplaner vedtaget i anden tid. Eksempelvis har vi ca. 650 bevaringsværdige bygninger, som ikke muliggør opsætning af solceller. Derudover er mange boligområder bygget med krav om et fælles ensartet arkitektonisk præg, som solceller på de enkelte hustage kan udfordre.
Mange af Klimaplanens elementer er aldeles afhængig af tiltag, som reelt besluttes på landsplan eller i fælleskommunale selskaber, som vi kun har indirekte indflydelse på. Men vi håber sandelig, at ikke mindst Vestforbrændingen kommer i mål med dels deres CO2 fangst projekt dels deres udrulning af mere fjernvarme i Furesø Kommune. Uden bidrag herfra vil de samlede mål reelt ikke kunne nås i 2030. Det ved vi allesammen.
Hvor vi på mange punkter er lokalt bagud, kan vi til gengæld glæde os over, at Klimatal på landsplan er blevet genbesøgt og nye beregninger viser, at vi synes tættere på mål i 2030
Klimabevægelsen spørgsmål til Byrådet er naturligvis udtryk for en bekymring om vi når i mål og en opfordring til mere handling.
Vi er nødt til at være realistiske, og vi kan ikke omgøre historiske beslutninger.
Hvis man som almindelig borger gerne vil bidrage til grøn omstilling, så kan den enkelte indgå el-aftaler med grønne el-leverandører, og gaskunder kan indgå aftaler om køb af biogas. Formelt set tæller det ikke med i Furesøs klimaregnskab, men det vil presse markedet til hurtigere at levere mere grøn og vedvarende energi.
Set i bagklogskabens klare lys, så skulle man nok ikke have afviklet Atomkraften i eksempelvis Tyskland. Der er i Europa opsat mange vindmøller og solceller, men de kan ikke dække el-forbruget, hvilket resulterer i voldsomme udsving i elpriserne. Det stiller meget store krav til udbygning af elnettet i mange dele af Europa. I Danmark bliver vi afhængige af andre landes ubalancer i deres el-forsyning.
Kommende datacentre til AI vil bidrage til en yderligere voldsom stigning i vort el-forbrug – hvem havde set det komme for få år siden.
Krigen i Ukraine har desværre også vidtgående konsekvenser for klimabelastningen. I krig anvendes enorme mængder af fossil energi og med den oprustning, som vi i Europa nu også skal præstere, bliver der behov for endnu mere grøn strøm. Igen – hvem havde forudset det komme.
Vi står derfor overfor en kæmpe udfordring med at kunne producere langt mere grøn strøm i fremtiden. Jeg kan ikke se, hvordan den efterspørgsel skal kunne dækkes uden, at vi gør brug af de nye atomkraftløsninger, som er på vej og formentlig kan indgå i vort el-net fra 2030, hvis ellers Folketingspolitikerne vågner op.
