Denne gang har Tine været med til at vælge filmene

Tine Kirkeballe (bagerste i midten) og hendes eks kolleger i bestyrelsen for Biografklub Danmark har udvalgt de ti bedste film. Foto: Per Arnesen

Biodirektør Tine Kirkeballe har sammen med seks kolleger udvalgt ti film til Biografklub Danmark i 2025/26. Rejseholdet – Det første mord, er første film med premiere den 4. september.
Af Mikkel Kjølby
Biografklubs Danmarks bestyrelses syv medlemmer har tilsammen 230 års erfaring. Nu har de valgt de bedste film til Biografklub Danmarks 240.000 medlemmer i 2025/26.
Værløse Bio & Café direktør, Tine Kirkeballe, er for første gang med i udvælgelsen. Hun blev tildelt pladsen gennem ‘Foreningen af store biografer’.
– Alle filmudlejere vil gerne have deres film med i Biografklub Danmark, fordi det løfter deres film, da de bliver set af mindst 100.000. Vi har set 39 film og fået pitchet flere andre film. Vi har valgt de ti film, som er de bedste, men også passer bedst til vores medlemmer, fortæller Tine Kirkeballe.
I år er der valgt fem danske film, en norsk, en chilensk og tre amerikanske film.
– Vi har nogle forskellige slots, hvilket kan begrænsen valgene en smule. Fx. handler Paprika Steens nye film om nytårsaften, så den skulle have premiere i november, forklarer Tine Kirkeballe.
Den danske krimi ‘Rejseholdet: Det første mord’ er første film på programmet. Filmen har premiere den 4. september.
– Det er en god film og så har de tre hovedpersoner et fantastisk samspil, siger Tine Kirkeballe.
Det er Alex Høeg Andersen, Mathilde Arcel og Nikolaj Kopernikus som danner det første rejsehold i dansk politi tilbage i 1920. Filmen er instrueret af Christoffer Boe.

Her er alle filmene i Biografklub Danmark sæson 2025/26.
4. sep 2025: Rejseholdet – Det Første Mord
2. okt 2025: A Big Bold Beautiful Journey
6. nov 2025: Det nye år
4. dec 2025: I’m Still Here
15. jan 2026: Begyndelser
19. feb 2026: Marty Supreme
19. mar 2026: De forbandede år – Fredens pris
23. apr 2026: Affektionsværdi
21. maj 2026: Eleanors sandhed
18. jun 2026: Vores løfte

Rejeholdet - Det første mord, er første film i årets program for Biografklub Danmark. Pressefoto: Nordisk Film.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder