Det er køleskabets skyld – fra købmand til supermarked

Købmand Niels Jørgen Pedersen fortæller, at han i 1988 lejede butikken samt villaen; sidstnævnte købte han senere. En investor havde erhvervet ejendommene samme år, idet Erna Knudsen havde valgt at sælge tre år efter hendes mands alt for tidlige død. Butikken hed da Dankøb, men den nye købmand valgte en anden grossist og dermed kom butikken til at hedde Super 1. En fusion mellem tre kæder betød, at butikken i år 2000 skiftede navn til SPAR, som det ses på billedet fra 2006. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Af Charlotte Søllner Hernø

I dag kan man købe alt fra fersk kød til frisk fisk, nybagt brød, frugt, grønt, krydderier, kolonialvarer og non-food i de store supermarkeder. Sådan var det ikke i 1948, hvor særligt Kirke Værløse havde et stort udbud af det, man nu må kalde specialbutikker.

Køleskabe satte gang i udviklingen

Sidst i 1940’erne havde kun 5 procent eget køleskab og dybfrysere blev først almindelige i hjemmene et godt stykke op i 1960’erne. Det betød, at det dagligt var nødvendigt at købe specielt ferskvarer. Det kunne bl.a. lade sig gøre, fordi ikke alle kvinder endnu var fuldtids på arbejdsmarkedet.
For 75 år siden var der i Kirke Værløse fortsat et uforholdsmæssigt stort antal butikker, selv om indbyggertallet i Lille Værløse nu oversteg antallet af indbyggere i landsbyen. Forklaringen er i høj grad, at Kirke Værløse husede områdets største arbejdsplads, Flyvestation Værløse, som både havde militært personel, værnepligtige og ikke mindst et meget stort antal civilt ansatte.
Dermed blev der længe holdt godt gang i mange typer butikker og serviceerhverv. Der var tre købmænd, hvoraf en også solgte korn- og foderstoffer, bageri, slagter, mejeri, kro, soldaterhjem med bespisning, to smedjer, systue og skomager samt andre håndværkere. Mange ugifte og civilt ansatte var også på kost i private hjem, som derved fik sig en ekstraindtægt.
I midten af 1950’erne købte det unge driftige par Erna og Bent Knudsen fra Himmelev ejendommen Smedegade 19, hvor der både var bolig, stor lagerkapacitet og butikken Tatol. Butikken var en lille købmandsbutik med C. Schous Fabriker som grossist, der udbød Total-konceptet som franchise. Erna og Bent Knudsen valgte dog en ny grossist fra Roskilde, som i øvrigt var Lise Nørgaards far. De første fire år havde butikken ikke noget navn, fortæller Erna, men med et skift af grossist kom butikken til at hedde Centra. Der var fortsat to andre købmænd i byen, nemlig købmand Karl på Kildebakken og købmand Henriksen, der også solgte benzin fra en stander på Bygaden og derudover solgte petroleum. Begge var oppe i årene og hen ad vejen trappede de ned for til sidst at lukke.
I midten af 1970’erne blev trafikken ledt uden om byen, da omfartsvejen Bundsvej blev anlagt. I 1977 besluttede Erna og Bent Knudsen derfor at erhverve en tom og bedre placeret grund, hvor de fik tilladelse til at bygge et stort supermarked på 384 m2 og en privat bolig ved siden af på 172 m2. Den moderne selvbetjeningsbutik åbnede i 1978 på Bygaden 28 og Erna og Bent flyttede ind i villaen i nummer 26, mens ejendommen i Smedegade 19 blev solgt til et kollektiv.

Den 800 m2 store Netto-butik åbnede på Bygaden den 4. november 2010. SPAR-butikken blev fra 2001 til 2007 lejet ud til forskellige købmænd, inden butik og villa blev solgt til Dansk Projekt Invest på vegne af Netto. Begge bygninger blev revet ned, og en længere proces fulgte. Netto-butikken er usædvanlig, idet den som følge af insisterende lokale krav er opført, så den er tilpasset lokalsamfundet. Af samme grund er reklamer, Netto-gule bogstaver og logoer ikke tilladt. Foto: Charlotte Søllner Hernø.
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest