Frem til starten af 1900-tallet var Hareskov blot en klat huse placeret på Værløsebøndernes gamle overdrevslodder for enden af Fægyden. Udviklingen af Hareskov Villaby blev sat i gang af en jernbane og Hareskovpavillonen.
Det var snakken om etableringen af Slangerupbanen, som fik den visionære journalist Michael Skandrup på banen. Gennem sit arbejde på Aften-Posten lærte han om mulighederne for en god handel.
Skandrup opkøbte en række grund i Hareskovby og fik i gang med at opføre husene på Skandrups Allé. Han kastede sig i 1905 over etableringen af forlystelsesstedet Hareskovpavillonen på toppen af bakken ved Gl. Hareskovvej. Her havde gæsterne udsigt helt til København.
Michael Skandrup var en postgang for tidligt og gik konkurs. Hareskovpavillonen solgte han i 1908 til den erfarne restauratør Hans Jensen Brandt, som sammen med sin madkyndige hustru Franciska drev badehoteller i Gilleleje og Tisvildeleje samt flere kroer i det københavnske opland.
Hareskovpavillonen var en træbygning i to etager. I midten fandt man den store gildesal.
Restauratør Hans Jensen Brandt udvidede bygningen med sidebygninger opført som et overdækket lysthus samt en rejsestald til 50 heste og en række mindre huse, hvor man måtte indtage medbragte madpakker.
Hans Jensen Brandt var den rette mand, på det rette sted, på det rigtige tidspunkt.
Han forstod københavnernes trang til en tur ud i den skønne natur, kombineret med herlig mad og en tår over tørsten til glade toner.
Haven blev udstyret med svævebane, keglebane, karrusel, friluftsteater, en rodeotyr og meget mere.
Det helt store trækplastre var Måneskinsturene. 200 gæster mødte op ved Lygten Station på Nørrebro klokken 20.30. På Hareskov Station blev de mødt af et hornorkester som gik i spidsen for kortegen mod Hareskovpavillonen, hvor den stod på fest og glade dage, indtil toget gik retur til Nørrebro ved midnat.
I 1908 kostede sådan en tur blot 90 øre. I 1929 var prisen steget til 1.10 krone.
Pinsemorgen var årets største dag. Restauratøren og tjenerne åbnede glasdørene klokken 4 om morgenen og tog imod op mod 1000 gæster, som muntrede sig, mens pinsesolen stod op, hvorefter branderten blev sovet ud på græsplænen.
Hans Jensen Brandt levede et travlt liv. I slutningen af 1920´erne fik han konstateret sukkersyge og var nødsaget til at trække sig tilbage. Han døde i 1931 blot 59 år gammel.
Hareskovpavillonen fortsatte under restauratør Christensens ledelse. Under besættelsen festede tyske soldater side om side med hipoer og den lokale modstandsbevægelse. Der var flere røverier under 2. verdenskrig og modstandsfolk fik lokket militære hemmeligheder ud af de fulde tyskere.
Hareskovpavillonen brændte ned til grunden i pinsen 1950. Der skulle gå syv år, før Værløse Sogneråd betalte for opførelsen af en moderne restaurantbygning på grunden. Den fik navnet Skovpavillonen, men fik aldrig fat i publikum i samme grad som den smukke gamle træbygning.
I 1970 købte Værløse Kommune grunden. Der blev indrettet ungdomsboliger. I dag er der to rækkehuse på grunden, som for øvrigt er omfattet af en såkaldt udsigtsfredning, hvilket sikrer offentlig adgang til udsigtspunktet.
1 kommentar til “Hareskovpavillonen – Skandrups visionære projekt”
Det er let at forestille sig den opløftede stemning der har været at se pinsesolen danse efter en lang, våd aften og nat.
Freddy (*1938)
Der er lukket for kommentarer.