Dødsruten – Vejdirektoratet ved ikke, hvilken effekt nedlæggelse af spor vil have

Vejdirektoratet kom til mødet med borgmestrene med en plan om at sløjfe midtersporet på Hillerødmotorvejens forlængelse. To dage senere var det implementeret. Men hvorfor pludselig dette hastværk? Og er der lavet beregninger over: Hvilke konsekvenser det får?
Af Mikkel Kjølby
I sommeren 2020 mistede en politiker fra Furesø livet i en fatal ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse, som allerede dengang blev kaldt racerbanen af de lokale. Ingen reaktion fra Vejdirektoratet.
I sommeren 2024 mistede et forældrepar og en anden bilist livet i en fatal ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse. Vejdirektoratet sænkede efterfølgende hastighedsgrænsen fra 90 til 80 km/t. Det sker efter pres fra lokale borgmestre.
I marts 2026 mister to mænd livet i en frontal kollision på Hillerødmotorvejens forlængelse. Vejdirektoratet varsler sikkerhedstiltag i september 2026. Fire borgmestre skriver efterfølgende til Vejdirektoratet og forlanger sikkerhedstiltag med det samme.
Den 3. maj 2026 sker der endnu en alvorlig ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse. Tilskadekomne flyves med helikopter til Rigshospitalet, men der er ingen døde. F
Den 4. maj 2026 mødes Vejdirektoratets direktør med tre borgmestre og varsler nedlæggelse af det midterste på Hillerødmotorvejens forlængelse. Det er implementeret to dage senere.
Sideløbende med disse begivenheder er det besluttet at opgradere forlængelse til motorvej fra Allerød til Hillerød. Anlægsarbejdet forventes færdigt i 2028. Det blev besluttet i forbindelse med infrastrukturforliget i sommeren 2021.
Alt om Furesø har spurgt Vejdirektoratet: Hvis det hele tiden har været en mulighed, hvorfor tager man så først beslutningen nu?
Her er svaret fra Vejdirektoratet:
– At inddrage et spor på det, der er Danmarks mest trafikerede 2+1-strækning, er ikke noget lille tiltag. Det vil formentlig påvirke kapaciteten og trafikafviklingen, så folk får længere rejsetid. Og det kan betyde, at en del af trafikken vil flytte over på de omkringliggende, mindre veje. Så der kan komme andre trafikale konsekvenser af tiltaget, fordi vi ikke ved konkret, hvordan trafikanterne vil reagere på det, skriver Vejdirektoratet til Alt om Furesø.
Videre lyder det.
– Hvis vi havde gjort det meget tidligere, havde vi risikeret flere år, hvor trafikken i hele området var mere presset med udfordringer som dårlig fremkommelighed og mere trængsel på de kommunale veje. Så det handler om en afvejning af det samlede trafikale mønster. Det er et markant greb at tage et spor ud, og derfor er det ikke det første, vi griber til i værktøjskassen. Det betyder meget, når der pludselig vil være et spor mindre at køre ad, og det er også noget af det, vi kommer til at evaluere til september.
– Siden ulykken i 2024 har vi sat hastigheden ned, og alle data peger på, at bilisterne kører pænere og overholder hastighedsgrænserne. Nu er vi i den situation, at der er et anlægsarbejde, hvor vi overflytter trafikken i efteråret. Så det giver mening at prøve det af nu.

Alt om Furesø har også spurgt om følgende: Hvilke beregninger har man i forhold til forventet mobilitet/rejsetid?
– Vi har ikke på forhånd lavet beregninger af, hvad tiltaget betyder trafikalt på de ca. 10 km, der er 2+1-vej. Vi har i 2023 lavet et forsøg over 14 dage på en helt kort delstrækning (kun 1,6 km). Forsøget viste, at det ikke gav en forværret trafikafvikling i myldretiderne, men dog en forøget rejsetid uden for myldretiderne. Det er dog svært at sammenligne forsøget på en kort strækning, når det her handler om næsten 10 kilometer. Den fornemmelse vi umiddelbart har efter kun et par dage, er, at der generelt opleves forlænget rejsetid, nu hvor der kun er et spor i hver retning. Vi vil som nævnt evaluere på, hvordan trafikken udvikler sig.