I 64 år har Doktor Sørensen – Eyvind og Torben – drevet lægepraksis på Bymidten i Værløse. Ved årsskiftet er det slut.
Af Mikkel Kjølby
Doktor Sørensen er en institution i Værløse. Det hører også til sjældenhederne, at familielægen har samme kælenavn i 64 år. Torben Sørensen afløste sin far, Eyvind, for 30 år siden.
-Min far var så venlig at vente på, at jeg blev klar til at overtage hans praksis, fortæller Torben Sørensen.
Torben var tre år gammel, da hans far startede lægeklinikken i Torvegården. Adressen var Bymidten 56F på første sal, hvorfra man kunne kigge ud over Den Røde Plads, som året efter begyndte at tage form.
– Vi boede i nabolejligheden og der var lavet hul ind til lægeklinikken, men kort efter flyttede vi til Stationshusene og senere til Mosevej, erindrer Torben Sørensen.
Han gik i børnehave i en bygning, som blev revet ned, da Irma kom til byen, og så var han en del af den første 1. klasse på Syvstjerneskolen, som blev bygget færdigt de følgende år.
– Jeg har set meget af byen vokse op og blive bygget. Vesterbo var dog lavet, da vi kom til byen. Jeg havde mange legekammerater der, fortæller Torben Sørensen.
Torben skrev sig også ind i den lokale historie, da han sammen med ligesindede i foreningen Alterna besatte den gamle børnehave på Bjørnsholmsvej. Det er endda foreviget i filmen ”Den sorte mandag”
Den unge mand vaklede imellem ingeniørfaget og lægegerningen. Dengang var det direkte videre efter gymnasiet. Det blev medicinstudiet, og som 25-årig var han allerede læge, men så kom årene med turnus på hospitalerne og videreuddannelse. Dengang var der overskud af læger, så man måtte på langtur. Torben var endda et år i Sverige.
– Jeg overvejede psykiatrien, for det har altid været spændende. Det var de ulykkelige pårørende, som holdt mig fra det. Man kunne ikke gøre noget for dem, selvom man nærmest brugte mere tid på dem end på patienten. Det havde jeg det svært med. Jeg overvejede også lungemedicin, men i sidste ende stod det klart, at en praksis samlede det hele. Og så ville jeg gerne tilbage til Værløse, som jeg altid har holdt meget af, forklarer Torben Sørensen.
Årene med forskning gjorde dog, at Eyvind måtte hænge nogle år længere. Den første Doktor Sørensen nåede 71 år, inden han gav sin praksis videre til sønnen.
– Far og mig snakkede sammen om det. Han ventede to år på, at jeg blev færdig med noget forskning om lunger på Rigshospitalet. Det var pænt af ham, siger Torben Sørensen.
Hvordan reagerer mine skolekammeraters forældre?
I 1994 tog den unge Doktor Sørensen over i klinikken i Torvegården. Det var med en masse ny viden fra medicinstudiet og en ambition om at få udskiftet A5-kortene i kartotekskabet med nymodens EDB.
-Alle oplysningerne om patienterne var skrevet ned på A5-kort i et kartotekskab. 15 års historik kunne stå på to sider. Efter fem måneder fik jeg indført EDB på kontoret, lyder det med et lille grin.
For det var også med en smule ærefrygt, at han indtog den gamle klinik, som lignede sig selv fra dengang de rykkede ind i 1960.
-Jeg var lidt nervøs for, hvordan mine skolekammeraters forældre ville reagere på at få mig som læge. Nogle af dem var også en smule i tvivl om, hvorvidt jeg kunne finde ud af at tage blodtryk, men det gik alt sammen. I virkeligheden viste det sig, at de kun var glade for, at få en læge som de kendte i forvejen. Det gav en tryghed, fortæller Torben Sørensen.
Torben videreudviklede sin fars praksis. Han havde fået kæmpe respekt for sygeplejerskernes faglighed. Der gik ikke længe, før sekretæren blev erstattet af en sygeplejerske. Det blev gode kollegaer. Ikke mindst Birgitte Scheldt, som var med på rejsen i 25 år.
Men det var som om, at tiden med en selvstændig praksis med en læge og en sygeplejerske var ved at løbe ud. Torben snakkede med de andre lokaler læger, Jørgen Kristensen og Birgit Karskov Rønne om at flytte sammen.
I 2000 gav de Coop et tilbud om at overtage de faldefærdige lokaler på 1. sal over Super Brugsen. Her havde der i sin tid været cafeteria, men de senere år havde det mest fungeret som varmestue for de lokale, som hang ud på Værløse Bymidte.
– Det lignede Jerusalems ødelæggelse, så vi gav et tilbud på at overtage det som beset. Det tog også lang tid at indrette lokalerne, så vi åbnede først i 2001, siger Torben Sørensen.
Værløse Lægehus var en nyskabelse. Tre praktiserende læger i kompagniskab, men fortsat som selvstændige læger.
– Tiden var løbet fra en praksis med en læge, men det var vigtigt for mig, at vi fortsatte som selvstændige læger med hver vores kundekreds, og så dækkede for hinanden i ferieperioder og ved sygdom. Det gav os mulighed for at ansætte flere sygeplejersker og få større fleksibilitet i hverdagen, forklarer Torben Sørensen.
Ikke et almindeligt job
Man skal ikke tro, at praktiserende læger kommer sovende til det. Under en faglig konflikt stod Torben Sørensen frem i Politiken og fortalte om sin hverdag. Det gjorde han fordi det blev antydet, at praktiserende læger havde et hyggejob med en alt for høj indkomst.
-Dengang var praktiserende læger tvunget til at køre lægevagt. Så jeg ville ikke høre på, at vi havde det let. Jeg har altid arbejdet meget. Det er blevet til 60-70 timer og ugen, men jeg har også altid været glad for mit arbejde og har altid været rimelig energisk, siger Torben Sørensen.
Men med årene kunne selv de energigivende løbeture rundt i Værløse ikke kompensere for tidens tand. Torben har fire børn og er nået op på tre børnebørn. Det skal også passes.
– Triggeren til at jeg skulle til at skære ned, var, at jeg ikke havde tid til at hente mine børnebørn, siger Torben med et smil. For det vil han ikke gå glip af.
Ligesom sin far valgte han sin egen afløser. Rasmus Bechshøft var for nogle år siden i Værløse Lægehus i forbindelse med sin uddannelse. Det stod hurtigt klart for Torben, at her var den oplagte afløser.
– Rasmus har været hos os som uddannelseslæge Han kender stedet. Han er superdygtig og vellidt. Det er en del af det. Hvis ikke han stod klar, så havde jeg ledt videre efter den rigtige afløser, forklarer Torben Sørensen.
Han er dog kun 68 år og der er masser af gode år tilbage i Torben, så han har fundet den perfekte måde at skære ned på arbejdspresset, men alligevel give noget tilbage til samfundet.
– Der er lægemangel udenfor cafe latte-zonen. I Vig på Odsherred gik to læger på pension og så stod området uden praktiserende læger. Vi er en gruppe på 6-8 læger, som er gået sammen om at drive den praksis videre. Jeg kommer til at arbejde der en uge hver måned, fortæller Torben Sørensen.
En ting er sikkert. Han vil komme til at savne byens bedste udsigt. I 23 år har han kunne se udover Scenetorvet fra sin kontorstol.
Hvis han strækker lidt på sin lange krop, kan han endda se døren, hvor det hele startede for 64 år siden.
4 kommentarer til “Efter 64 år er det slut med Doktor Sørensen i Værløse”
Delig artikel om lægerne Sørensen.
Desværre bliver jeg nødt til at bemærke et par unøjagtighed er.
I 1956 lå den første Irma i Værløse i Torvegården lige under lægeklinikken, og den børnehave Torben har kunnet se, må være Asylet på Ll.Værløsevej(der hvor “Irma bygningen ” ligger.
Den Sorte Mandag i 1978-79 hvor den under megen opmærksomhed blev et revet ned foregik altså på Ll. Værlsevej og ikke Bjørnsholm vej.
Hilsen Hanne
Jeg har været uendelig glad for at komme hos begge to “Dr Sørensen”. Jeg flyttede til Værløse og har altså haft Sørensens lige siden.
En æra er slut, og det er med stort vemod, at jeg nu siger farvel til Torben, som har passet så godt på mig siden jeg var 25 år. Nu er jeg 81.
Jeg er både ham og sygeplejerske Birgitte schelde stor tak skyldig.
Jeg ønsker alt godt fremover for dem begge..
Mange gode, varme hilsener
Else Marie
Et par fejl i mit indlæg:
Boet her siden 1969.
Sygeplejersken Birgitte Scheldt
Hvornår er det, at Torben inviterer til afskedsreception?
/Bo
Der er lukket for kommentarer.