Furesø Kommune stikker længere ind mod København, end de fleste aner. Faktisk ejer Furesø Kommune en lille del af søbredden af Bagsværd Sø. Den del af Værløse, som går fra landsbyen Kulhus ud til Skovbrynet Station, kaldes Bøndernes Hegn. Den grænser op til Frederiksdal Skov, som ejes af grevefamilien på Frederiksdal Slot, og statsskoven ved Bagsværd.
Bøndernes Hegn er en del af Furesø Kommune, fordi gården Kollekolle ejede området for mange hundrede år siden. Her havde Kollekolle to mindre gårde og en kro. Det er siden blevet til matriklerne Kollekolle 7A og 7B.
Det er lidt af et mysterium, hvor navnet Bøndernes Hegn kommer fra. Turistguiden Svend Fleuron skrev i flere bøger, at navnet kom fra det faktum, at staten efter statsbankerotten i 1813 pantsatte den lille skov, som blev købt af rige Værløsebønder. Andre kilder fortæller, at Gladsaxebønder eller Husumbønder købte skoven for at få adgang til tømmer efter svenskerne havde lagt den store skov Sokkelund øde i forbindelse med belejringen af København i 1660.
Det er næppe den rigtige årsag til navnet Bøndernes Hegn.
I 1969 gennemgik F. Reimers i Værløse Historiske Forenings Årsskrift de gamle skrifter for at finde den nærmere årsag.
Han fandt ikke en entydig kilde til navnet Bøndernes Hegn, udover at området i over 100 år var ejet af bønder.
Jørgen Christiansen var den sidste lokale ejer af Bøndernes Hegn fra 1888 til 1918.
I starten af 1900-tallet blev der opført en pavillonbygning ved siden af skovløberhuset. Her blev der plads til Restaurant Bøndernes Hegn. Den fandtes i over 50 år og var en overgang et meget populært udflugtsmål for turister. Der var forskellige forlyster, bl.a. en karrusel ved Restaurant Bøndernes Hegn, som en lang overgang havde samme ejer som Hareskovpavillonen.
I 1918 blev Bøndernes Hegn opkøbt af et selskab bestående af direktør J.F. Nielsen-Kolding, proprietær K. Christensen og folketingsmedlem Jens P. Lillelund for den nette sum af 60.000 kroner. Formålet var udstykning af området, men det skete aldrig.
I stedet blev skoven solgt til staten i 1944 for 38.000 kroner og det lille opdyrkede vænge med Restaurant Bøndernes Hegn blev solgt til Torben Mogensen i 1945 for 62.500 kroner.
I 1962 blev området vænget solgt til Johannes Nielsen for 230.700 kroner. Nogenlunde på denne tid blev Restaurant Bøndernes Hegn revet ned. I stedet blev der bygget et hus med liberalt erhverv ud mod Frederiksborgvej, som på dette tidspunkt var hovedfærdselsåren til København.
Huset fik navnet Halvvejshuset og herfra blev der i mange år drevet forskellige former for restauratørvirksomhed, senest en sandwichshop. I dag er huset udelukkende privat bolig.
I forbindelse med anlægget af Hillerødmotorvejen i 1970´erne fik Frederiksborgvej mindre betydning, og det blev vanskeligt at drive forretning på stedet.
Kilde: www.vaerloesehistorie.dk
5 kommentarer til “Bøndernes Hegn – et mystisk navn”
Har et dejligt billede fra 1947 med min søster i barnevogn. Og
hvor “Mælke Svend” fra Hareskov holder med sin bil.
Jeg erindrer flere gange i 1950’erne at have besøgt “Bøndernes Hegn” sammen med elever og lærere fra Mosegårdsskolen i Vangede (Gentofte). Vi vandrede i samlet flok fra Stolpehøj – hvor skolen lå – til Kildebakke Station, hvorfra vi tog med (sær?)tog til Skovbrynet og derfra gik til “Bøndernes Hegn”. Her legede vi og spiste vores medbragte mad, indtil vi skulle samme vej tilbage.
Mosegårdsskolen er nu nedlagt som skole og omdannet til plejehjem.
navnet Halvvjshuset blev givet af spejderne fordi de var halvvejs fra København til deres lejer, det er ikke korrekt at det blev vanskeligere at drive forretning efter at motorvejen kom, tvært imod, forretningen lukkede da min far, Folmer Jensen, gik bort, mine forældre købte stedet i 1954, de kom fra Kulhusgården hvor de havde været forpagter
Tak
Det bliver rettet.
Bøndernes Hegn har jeg altid forbundet med det røde Skovløberhus, nu Frederiksborgvej 115. Her boede min mor med mine bedsteforældre og 2 mindre brødre i få måneder i 1919.
Om Bøndernes Hegn skriver min mor bl. a. i sine erindringer:
Min far havde fået ansættelse på Nørrebros Badeanstalt, som lå i Blågårdsgade, og her arbejdede han som bademester til marts 1919. Han havde fået bronkitis og havde lidt af det i længere tid, da lægen anbefalede ham at tage på landet og søge arbejde der, han kunne ikke tåle den fugtige luft.
En kunde ved navn Brandt tilbød min far at blive staldmester ved sommerrestauranten ”Bøndernes Hegn” uden for Bagsværd. Samme Hr. Brandt var også ejer af Hareskovs-Pavillonen, som lå på den anden side af Hareskoven, hvor både min far og mor arbejdede, min far blev sat til at save brænde og min mor hjalp til i køkkenet, da ”Bøndernes Hegn” på det tidspunkt ikke var færdigt til at modtage gæster.
Dette arbejde var for strengt for min far, der på det tidspunkt var angrebet af tuberkulose og det gik hurtigt ned ad bakke med helbredet. Han døde d. 24. maj 1919,- 42 år gammel.
Et halvt år før havde jeg en lillebror på 13 måneder der døde af meningitis, det må have været en streng tid for min mor at miste både sit barn og mand inden for et år. Nu stod mor så alene med os andre tre børn, jeg som den ældste var 9 år, min bror Poul på 7 år og Ove på 5 år.
(uddrag af ”Ingers historie”, som kan læses på Hareskovhistorie.dk under fortællinger)
Der er lukket for kommentarer.