Den 5. juni fejres Danmarks Riges Grundlov med politiske taler rundt omkring i landet. Men selv om det kan opfattes som en slags nationaldag, så er Danmark et af meget få lande, der ikke har en sådan.
Af Charlotte Søllner Hernø
Grundlovsdag er ikke en national helligdag og er egentlig en hel almindelig arbejdsdag med mindre en overenskomst eller en aftale med arbejdspladsen gør dagen til en fridag. Mange forretninger er imidlertid lukket, så det kan være svært at skelne.
Vores naboland Sverige fejrer nationaldag den 6. juni, i Norge fejres nationaldagen den 17. maj med pomp og pragt hvert år til minde om underskrivelsen af den norske grundlov i 1814 og Tysklands nationaldag falder den 3. oktober, hvor Tysklands genforening fandt sted, da DDR blev omdannet til fem delstater, der blev optaget i Forbundsrepublikken Tyskland. Og ser man på USA, så er Independence Day den 4. juli USA’s nationaldag og national helligdag, hvor amerikanernes fejrer dagen til minde om Uafhængighedserklæringen, som på denne dag blev vedtaget i 1776. Det er en kæmpe begivenhed og en festdag med optog i gaderne og fyrværkeri.
Lande med og uden nationaldag
I lande, hvor historien går meget langt tilbage og hvor der ikke har været tale om uafhængighedskrige, er der ikke egentlige nationaldage. Det gælder for eksempel Japan, Storbritannien og Danmark. I mange andre lande er baggrunden for en nationaldag enten en uafhængighedskrig, udråbelse af selvstændighed eller etablering af en republik. I sidstnævnte tilfælde for eksempel Frankrig, der 14. juli fejrer Stormen på Bastillen, der startede den franske revolution 1789. Estland, Letland og Litauen fejrer nationaldagen på forskellige datoer til minde om årsdagen for udråbelsen af de enkelte republikkers selvstændighed i 1918, idet de indtil da havde været underlagt Rusland og for Litauens vedkommende også Tyskland. .
Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet den 5. juni 1849 af Frederik 7, der således blev den sidste enevældige konge, og Danmark blev et konstitutionelt monarki. Frederik 7 havde ifølge tilgængelige kilder ikke nævneværdig indflydelse på grundlovens udformning, selv om han både var folkelig og meget populær blandt den almene befolkning, men datoen bestemte han. Det var den senere Grevinde Danners’ søns fødselsdag; parret havde haft et offentlig kendt forhold i mange år, men blev først ægteviet i 1850.
Fakta:
Normalt opbevares den originale grundlov af 5. juni 1849 i Rigsarkivet. Men i anledning af grundlovens 175-års jubilæum nu i år bliver den udstillet i Folketinget fra den 5. juni til og med efterårsferien i oktober 2024. Grundloven er blevet ændret fem gange og sidste gang i 1953.
