
Konservative og Radikale Venstres EU-debat i Byrådssalen gav vigtig viden til tilhørerne og markerede forskelle på de fire kandidater.
Det var årets hidtil varmeste dag, men inde i Byrådssalen trodsede man varmen og solen for at lytte til en dygtig oplægsholder og fire skarpe EU-kandidater.
Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker og programchef Tænketanken Europa kom helt ned i materien på en række af de vigtige sager for Europa Parlamentet og leverede en flot oplæg til debatten.
Her var lokale Egil Hulgaard (C) i debat med Charlotte Amdi Burgess (B), Marianne Lynghøj (V) og Niels Chr. Dahl (A).
Ikke mindst stod det klart, at der er forskel på partiernes indgangsvinkel til EU. Radikale Venstre stod alene med ønsket om et mere føderalt Europa.
Egil Hulgaard fokuserede meget på EU’s rolle.
– Jeg fik frem, at EU skal være stærkere på de problemer, som er fælles for alle lande og svagere på de problemer, som vi selv kan klare. Et stærkt EU løser de overordnede problemer og overlader de små problemer til de enkelte lande, fortæller Egil Hulgaard.
1 kommentar til “EU-debat med indbygget viden”
Tak til Radikale og Konservative i Furesø for at organisere. Vi havde en virkelig god debat og blev godt udfordret af Ditte Brasso Sørensen
Der er lukket for kommentarer.