Familie vinder biografbilletter i sommerkonkurrence

Billedet af Aksel foran mindestenen for genforeningen er kåret til vinder af Furesø Kommunes sommerkonkurrence.

Furesø Kommune har i løbet af sommeren sat fokus på aktiviteter på egen hånd for hele familien. Sideløbende har familier haft mulighed for at sende billeder af deres lokale sommeroplevelser som del af en konkurrence. Der er nu fundet en vinder af de indsendte bidrag, og en heldig familie har vundet biografbilletter til Grafen som tak for deres deltagelse.
Den heldige familie har sendt et billede af sønnen Aksel, der står foran genforeningsstenen på Farum Hovedgade. En lokal mindesten med teksten “Sønderjylland 1920”, som vækkede gode minder for den sønderjyske mor.
– Billedet viser, hvordan selv små detaljer i bybilledet kan vække stærke følelser og skabe forbindelser på tværs af generationer og i dette tilfælde landsdele, skriver Furesø Kommune.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder