René og Gitte Bonde modtog Furesø Kommunes CSR-pris 2025. Hos RB Biler er der hjertevarme og overskud til at tage sig af såvel kunder, medarbejdere, som unge eller seniorer, som forsøger at finde en plads på arbejdsmarkedet.
Af Mikkel Kjølby
Når man åbner døren til RB Bilers kontor, kommer den 7-årige Golden Retriever Mynde en i møde og hilser blidt på en. Lige rundt om hjørnet sidder Gitte og servicerer kunderne. Hendes mand René styrer værkstedet med fire svende og en lærling.
Her er der familiestemning for fuld udblæsning, og så er der altid plads til en til, hvis kommunens jobcenter står med en person, som har brug for at finde en vej ind på arbejdsmarkedet.
Det er årsagen til, at RB Biler modtog Furesø Kommunes CSR-pris 2025.
René og Gitte ved, at de kan gøre en forskel
René har en baggrund som basketballtræner, og Gitte har arbejdet på et gymnasium. Sammen har de to børn. Summen af deres erfaringer har gjort det klart for dem, at de kan gøre en forskel.
– Når vi får en ung person ind, sørger vi for, at de får tryghed her, siger René Bonde.
Gitte bryder ind. Det ligger hende virkelig på sinde:
– Nu til dags er der så meget med, at de unge skal passe ind i en kasse Det kan gøre så meget for dem, når de bliver anerkendt og set for det, som de kan, siger Gitte Bonde.
Hos RB Biler kommer de ind i en struktur og hverdag med kollegaer. Det er som regel en øjenåbner.
– Man ser lynhurtigt, at de vokser, når der bliver sat ord på, hvad de skal gøre. Det skal pensles meget ud for dem, men så er de også villige til at gøre det, forklarer Gitte Bonde.
RB Biler står altid klar med en plads. Det er lige fra skolepraktik for 8./9. klasse til unge eller seniorer i jobprøvning. Der har været utroligt mange mennesker igennem. Enkelte er blevet som ansat som arbejdsdreng eller som sommerferiehjælper, men de fleste er kommet videre i job eller en anden form for afklaring.
René Bonde husker især Nicolai. Han var 19 år, da han trådte ind ad døren til værkstedet i Farum Erhvervspark.
– Nicolai er stærkt ordblind og sagde med det samme, at han ikke kunne læse. I starten troede jeg, at det var løgn, men det gik op for mig, at han virkelig ikke kunne læse. Vi endte med at sætte tal på hylderne. Det var han skrap til. Han kom og spurgte tre-fire gange, men inden der var gået en uge, havde han lavet sit eget system på lageret. Han var bare så sød. Han udviklede sig virkelig og kom videre til en stilling som pedel på en skole, fortæller René Bonde.
Ofte er det bare det at være en del af noget, som kan gøre en forskel.
– Det er vigtigt, at de får en øjenåbner for, hvordan arbejdslivet er. Uanset hvad du har med i bagagen, kan alle være med ved frokostbordet sammen med kollegaerne og fornemme, at de er en del af noget, det gør en forskel for dem, siger Gitte Bonde.
Gittes ansigt stråler ved tanken om alle de mennesker, som har været hos dem og er kommet videre på en eller anden måde.
– Det er så dejligt, at de er kommet videre. De bliver en slags familie for os. De kommer tilbage og siger hej. Man får en føling med dem og deres liv. Det bliver en slags familie, siger Gitte med et stort smil.
