Hængende haver. Burgøjserkvarter. Farum Midtpunkt var et borgerligt projekt, men endte politisk set som et gigantisk selvmål, da unge veluddannede og venstreorienterede flyttede ind i den røde folkekommune.
Af Mikkel Kjølby
”En rød folkekommune”
Ordene er fra den konservative lokalpolitiker Regnar Møller og nåede i 1974 frem til Politikens spalter. Han var flyttet ind i Farum Midtpunkt og var chokeret over det eksperimenterende beboerdemokrati.
Tanken med Farum Midtpunkt var en helt anden. Det kommende Farum Bytorv skulle have et større kundegrundlag, og magthaverne i Farum Byråd, Konservative og Venstre, så ingen grund til at lavet et kæmpestort almennyttigt byggeri af den traditionelle slags med overvægt af socialdemokrater.
Københavns Almennyttige Boligselskab overtog den store grund mellem Frederiksborgvej og den kommende motorvej i 1966. De fik i opdrag at lave et luksus-byggeri med appel til velhavende parcelhusejere, som var trætte af at passe en stor have.
Derfor blev hovedparten af lejlighederne af den store slags på 129 kvadratmeter og med to terrasser på i alt 45 kvadratmeter. Hele komplekset skulle smukkeres med hængende haver i romersk stil.
Borgmester H. Vitting Andersen (V) erklærede direkte, at man satsede på at tiltrække parcelfolket til Farum Midtpunkt. De mere end 1600 boliger skulle være et sølvbryllupskvarter. Socialdemokratiet i Farum Byråd var imod planerne om Farum Midtpunkt, som blev kaldt for et ”Burgøjserbyggeri”.
Forvirringen blev derfor total, da den kommunale annoncering for lejlighederne i højere grad slog på børnevenlige omgivelser.
Ind rykkede unge og primært veluddannede mennesker med børn. I kølvandet på studenteroprøret havde de altovervejende socialistiske tilbøjeligheder, og snart stod det klart, at Farums borgerlige flertal havde fået ”En gøgeunge i reden,” som den tidligere borgmester Mogens Bechgaard udtrykte det.
Allerede i slutningen af indflytningsperioden fra 1972 til 1975 blev byggeriet ramt af huslejestigninger på 30 procent. Det skyldtes, at det var et højrentebyggeri.
I 1982 blev der lavet en undersøgelse, som viste, at 79 procent af beboerne i Farum Midtpunkt stemte på de røde partier. Midterpartierne og de borgerlige partier havde kun 21 procent tilsammen.
Samme undersøgelse viste, at over halvdelen af beboerne ønskede at fraflytte Farum Midtpunkt pga. økonomien.
Langsomt sivede en stor del af de veluddannede beboere over i parcel- og rækkehusene i den nye østby. I en årrække stod en stor del af lejlighederne tomme, men så kom en ny befolkningsgruppe til, tyrkere og kurdere, flyttede ind i stort antal. I dag huser Farum Midtpunkt næsten 100 forskellige etniske grupper.
Det borgerlige selvmål fik hurtigt konsekvenser i Farum Byråd. I 1974 kom SF og Miljølisten ved Ulla Hess ind i byrådet. Socialdemokraten Gøsta Gustavsen blev borgmester.
Fire år senere kom også kommunisterne og VS ind i byrådet, som fortsatte under socialdemokratiske styre indtil 1986, hvor Peter Brixtofte (V) blev valgt som borgmester.
