
Magnus Bojsen-Møller er fra 1. januar 2025 indtrådt som partner i EDC Farum/Birkerød.
Ejendomsmæglerbranchen i Furesø er blevet en partner rigere. Magnus Bojsen-Møller er indtrådt som partner i EDC Farum/Birkerød pr. 1. januar 2025.
Han er vokset op i Farum og glæder sig hver dag til at tage på arbejde i butikken på Farum Hovedgade.
– Det at have sin daglige gang i sin barndomsby og ha’ fornøjelsen af at hjælpe andre med at forstå Farums fantastiske egenskaber, er en stor glæde i sig selv, skriver Magnus Bojsen-Møller på Linkedin.
Magnus startede hos EDC Poul Erik Bech, men flyttede i januar 2022 til EDC Farum/Birkerød som salgstrainee. Han har vist flair for jobbet og har fået stor tiltro af indehaver Zoran Rajovic.
– Rejsen hertil har været med fuld fart frem. Fra mine første skridt i EDC’s kundecenter som studiemedarbejder under min uddannelse til finansøkonom, til min ansættelse som salgstrainee i 2022 her i EDC Farum/Birkerød. En kæmpe tak skal lyde til min dygtige kompagnon, Zoran der har troet på mig siden dag ét. Det er en ære at tage dette store skridt sammen som partnere, og jeg glæder mig utrolig meget til fremtiden, fortæller Magnus Bojsen-Møller.
Han kan ikke vente med at komme i gang.
– Jeg glæder mig til at videreudvikle butikken, gøre en forskel for vores kunder og sætte endnu flere aftryk på boligmarkedet i området, lyder det fra ham på Linkedin.