Udvalg vil have klar besked om friplejehjem

Hvad sker der med friplejehjemmet på Ny Vestergårdsvej? Nu får Ældre- og Sundhedsudvaklget en mundtlig orientering af forvaltningen. Skitse: TW Medical.

I august måned meddelte borgmester Nicolai Bechfeldt, at OK-fonden har trukket sig som operatør af det kommende friplejehjem. Alt tyder på, at friplejehjemmet opføres med en anden operatør. Nu vil Ældre- og Sundhedsudvalget have en forklaring.
Af Mikkel Kjølby
Kommer der et friplejehjem på Ny Vestergårdsvej? Hvorfor har OK-Fonden trukket sig som operatør af friplejehjemmet?
Alt om Furesø forsøgte i artiklen ”Friplejehjemmet – Sådan gik der skuddermudder i den” at belyse emnet gennem en aktindsigt.
Den viser, at problemerne opstod tidligt. TW Medical solgte projektet til Nordkranen AS. I september og oktober 2025 i forrige borgmesterperiode opstod der diskussionerne mellem parterne omkring huslejeniveauet, og Nordkranen efterlyste et byggeprogram, hvilket aldrig er blevet sendt. Efter et møde med kommunen i starten af juni måned, meldte OK-Fonden fra i slutningen af juni måned.
Det var med henvisning til, at der ikke længere er de økonomiske forudsætninger for et længere samarbejde.
Borgmester Nicolai Bechfeldt (V) sagde i den artikel.
– Vi er bekendte med, at Nordkranen afsøger mulighederne for et samarbejde med en anden friplejehjemsleverandør, men hvornår der indgås en aftale eller hvornår friplejehjemmet er opført, kan vi ikke sige med sikkerhed på nuværende tidspunkt. Jeg vil arbejde for, at vi snarest realiserer friplejehjemmet, og jeg glæder mig over, at Nordkranen har samme interesse, siger Nicolai Bechfeldt.

Tidligere borgmester og nuværende formand for Ældre- og Sundhedsudvalget, Ole Bondo Christensen (S), henviser til klare og underskrevne aftaler med TW Medical.
Ældre- og Sundhedsudvalget ønsker en orientering om friplejehjemmet. Det skrev udvalget til forvaltningen om den 19. september
– Som jeg forstår OK-fonden, er de fortsat meget interesseret i at etablere et friplejehjem her.
Hvad er det helt konkret, der gør, at dette ikke længere kan lade sig gøre i forhold til den indgåede aftale? Og hvad gør vi ved det, skrev Ole Bondo Christensen til forvaltningen. Ole Bondo Christensen efterlyser også en orientering for af de visiterede ældreboliger, som også indgik i aftalegrundlaget med TW-Medical.
Der er varslet en mundtlig redegørelse til Ældre- og Sundhedsudvalget tirsdag den 3. november.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *