Retten i Lyngby afviste Kresten Bergsøes civile søgsmål imod Miljø- og Fødevareklagenævnet med dommerstemmerne 2-1. Nu har Farumgårds ejer anket sagen og afgørelsen om at betale sagens omkostninger til Østre Landsret.
Af Mikkel Kjølby
Farumgårdsagen er tilsyneladende sagen, som bare ikke vil gå væk. Syv år siden sagen startede, skal den prøves ved en ny retsinstans.
Retten i Lyngby fældede kendelse i Kresten Bergsøes civile søgsmål imod Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. maj. Her stemte to dommere for at følge Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, mens en dommer vurderede, at afgørelsen var forkert og skulle sendes tilbage til fornyet behandling, idet Miljø- og Fødevareklagenævnt ikke kunne ignorere dommen fra straffesagen i Retten i Lyngby, hvor Kresten Bergsøe blev frifundet.
Kresten Bergsøe blev desuden pålagt sagens omkostninger for modparten på 700.000 kroner. Han fik 14 dage til at anke spørgsmålet om sagens omkostninger.
Den frist har han nu imødekommet ved at anke såvel sagen som afgørelsen om sagens omkostninger til Østre Landsret.
– Jeg er uenig i kendelsen, siger Kresten Bergsøe i en kortfattet besked.
Furesø Kommunes direktør for By og Kultur, Claus Torp, har ingen kommentarer til, at Kresten Bergsøe anker sagen.
Farumgårdsagen kort
Sagen startede i efteråret 2018, hvor Kresten Bergsøe efter forgæves dialog med Furesø Kommune om konstante overtrædelser af reglerne for offentlig adgang, lukkede for offentlighedens adgang. Kresten Bergsøe mente, at han havde denne ret, men Furesø Kommune mente, at den var bortfaldet i forbindelse med erstatning til gårdens tidligere ejer, Skt. Ursula-søstrene.
Kresten Bergsøe blev herefter politianmeldt for overtrædelse af naturfredningsloven.
I 2019 blev sagen ført som straffesag ved Retten i Lyngby. Her blev Kresten Bergsøe pure frifundet. Sagen blev anket til Østre Landsret, her meddelte retspræsidenten, at Furesø Kommune og Miljøstyrelsen skulle finde et retsgrundlag. Det hyrede de Kammeradvokaten til at finde I et hemmeligstemplet notat fra Kammeradvokaten blev man opfordret til et vende bevisbyrden om ved at anlægge en ny fredningssag.
Fredningsnævnet afsagde i 2021 en fredningskendelse som i store træk fulgte Furesø Kommunes forslag, herunder, at stien kunne føres udenom selv gården. Kresten Bergsøe ankede til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som stadfæstede Fredningsnævnets kendelse.
Juraprofessor Peter Pagh skrev uopfordret på Københavns Universitets hjemmeside, at Fredningsnævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke kunne ignorere en kendelse i byretten. Det fik Kresten Bergsøe til at anlægge et civilt søgsmål imod Miljøstyrelsen/ Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt Furesø Kommune.
Her skulle han bevise, at ejeren af Farumgård havde retten til at tilbagekalde offentlighedens ret til adgang i parken.
Det lykkedes åbenbart ikke for Kresten Bergsøe. To af dommerne stemte for frifindelse. Den tredje dommer stemte for, at sagen skulle prøves igen ved Miljø- og Fødevareklagenævnet.
