FC Nordsjællands kvindehold spiller 1. runde af kvalifikationen til Europa Cup den 10. september kl. 18 i Right to Dream Park. Modstaderen er finske KuPS.
Af Mikkel Kjølby
FC Nordsjælland blev nummer to i den danske kvindeliga. Sølvmedaljerne gav holdet en plads i kvalifikationen til Champions League. Her blev der spillet semifinale og finale i Prag i sidste uge.
FC Nordsjælland tabte efter straffesparkskonkurrence til Sparta Prag og missede dermed muligheden for at spille i Champions League. Med en sejr på 4-2 over Aktobe fra Kazalstan lykkedes det i stedet at få adgang til kvalifikationen til Europa Cup.
Lodtrækningen parrede FC Nordsjælland med det finske KuPS. Der spilles ude og hjemme i Europa Cup, som udelukkende er en knockoutturnering.
FC Nordsjælland spiller hjemme mod KuPS den 10. september kl. 18.00 på Right to Dream Park, mens returopgøret er den 17. september kl. 18.00 på KuPS Stadium i Kuopio i Finland.







